Kaj Munk var aldrig den, der gav op: »Intet er større end at kæmpe for en sag, der er tabt« (Brian Hjulmann og Lise Lauenblad).
Foto: Per Morten Abrahamsen

Kaj Munk var aldrig den, der gav op: »Intet er større end at kæmpe for en sag, der er tabt« (Brian Hjulmann og Lise Lauenblad).

Fem hjerter: Martyren Munks sidste dage er dramatiseret med lysende øjne og livgivende præcision

Digter, præst eller politisk martyr? Hassan Preisler og Det Flydende Teater sender Kaj Munk ud at sejle i en storm af tro og tvivl, mellem forkætrede nazisympatier og martyrdød.

Teateranmeldelser
FOR ABONNENTER

Det starter med en likvidering. Tre velrettede naziskud, og digterpræsten Kaj Munk ligger tilbage inde på den grønne bred, mens båden med teaterbesætning og 40 tilskuere sejler ud på Furesøens vande.

Det højspændte afsæt er en klar demonstration af, hvordan Det Flydende Teater forstår at udnytte udfordringen med at spille om bord på en båd. Følelsen af tab og dødens afstand mærkes helt fysisk – indtil historien spoles tilbage, og Munk lige når at komme om bord igen med sit ikoniske røde halstørklæde flagrende efter sig som en fane af liv.

Dramaet i hans liv består netop i at dyrke det at leve udspændt mellem liv og død i en længsel efter storhed og ånd – splittet mellem sit digterkald, troen på Gud og på store stærke mænd som Hitler, og så dragningen mod den hjemlige varme med kone og fem børn.

Forestillingen borer fingeren ned i hans kompromisløse vilje til at sætte sig selv – sit liv – på spil for det, han tror på, mens han samtidig var drevet af en nagende tvivl. Hvad skulle han dedikere sig til og tro mest på? Nok var ånden redebon, men døgnet har kun 24 timer, og »jorden brænder«. »Aldrig aldrig tvivle på, om det nytter«, som hans overbevisning lød, »kun om det er sandt«.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce