Annonce
Annonce
Annonce
Mad 5. aug. 2012 KL. 10.00

Kom med til Den Store Bourgognedag

Politiken Madklub fejrer Bourgogne-vinene med smagninger af vine fra nogle af områdets bedste producenter.

Tag til Bernstorff Slot og mærk magien fra Bourgogne.

'Grand Jour de Bourgogne 2012' er en vinfestival, der i år løber af stablen 1. september med en række arrangementer, der alle har de bedste dråber fra Bourgogne i centrum.

MADKLUBBliv medlem af Politiken Madklub og få en lækker velkomstgave

Som medlem af Politiken Madklub kan du komme med til særpris.

Flaskens ånd
Bourgogne er et af de mest sagnomspundne vindistrikter i verden, og de bedste af vinene herfra er nogle af de få, der kan løfte vindrikkerens sind til andre bevidsthedsniveauer i en helt speciel vinøs og spirituel tilstand.

Flaskens ånd, kalder man dette fænomen.

På Politiken Madklubs Bourgogne-festival får du muligheden for at smage på store vine fra Bourgognes forgyldte parceller.

En rigtig god årgang
Tag for eksempel med på en tour de Bourgogne fra Chablis til Chambolle-Musigny med smagning af 24 vine fra den store årgang 2009.

Tour  de Bourgogne - her kan du smage, hvorfor 2009 kaldes en stor årgang. Foto: Rune Pedersen

Vinene kommer fra fem udvalgte producenter, der alle igennem en længere årrække har arbejdet med at genskabe den naturlige balance i vinmarkerne, og som har været blandt de første i Frankrig til at gøre op med brug af kunstgødning og sprøjtegifte.

Samme mark i 12 årgange
Har du lyst til at smage, hvorfor det netop er den helt lille detalje, der gør den store forskel i Bourgogne, er der en smagning af vine fra Domaine des Varoilles i Gevrey-Chambertin.

Først smages samme vin fra samme mark, der er vinificeret på samme måde i hele 12 årgange. Derefter smages de forskellige klassifikationer, der går fra Village over Premier Cru til Grand Cru.

Gå  i dybden med horisontal og vertikal smagning af vine fra Domaine des Varoilles. Foto: Rune Pedersen.

En smagning helt udenfor kategori
Sidst, men ikke mindst, er der er en ganske uovertruffen smagning af vine fra Bourgognes største legende, den 80-årige Madame Lalou Bize-Leroy.

Vinene er så legendariske, at efterspørgslen har hævet priserne til et niveau, hvor de færreste kan være med. Der skal smages vine fra 2009 og helt tilbage til 1962.

Hvis man virkelig vil smage på nogle af verdens bedste og mest prestigefyldte vine, er denne smagning én af de få muligheder, der byder sig.

Spis god mad til
Dagen er planlagt, så der er mulighed for at være med til alle smagningerne. Endvidere er der en Bourgognefrokost og –-middag i Slotskælderen, hvortil man kan købe et flot udvalg af Bourgognevine på glas og flaske.

Grand Jour de Bourgogne

1. september på Bernstorff Slot.
Se mere og køb billet