Annonce
Mad 16. aug. 2010 KL. 12.13

Radikale vil standse reklamemængden

De Radikale: Den nuværende nej tak til reklamer er indviklet og bureaukratisk.

Se også

Ordningen med nej tak til reklamer skal afskaffes og erstattes af en ordning med ja tak til reklamer.

Det vil de Radikales folketingsgruppe arbejde for som en del af et større forbrugerudspil. Partiet finder den nuværende ordning indviklet og bureakratisk.

»I den nuværende ordning er der en masse papirspild, blandt andet fordi kun en femtedel af husstandene har fået sagt nej tak til reklamer«, siger partiets forbrugerpolitiske ordfører Bente Dahl.

LÆS ARTIKELHver femte husstand siger »nej tak«

»Jeg gætter på, at mange ikke får sagt fra, selv om de gerne ville, og med de forskellige valgmuligheder, som man kan gå på posthuset for at hente, synes jeg i det hele taget ikke, ordningen virker tilfredsstillende«, siger Bente Dahl.

Hun mener, at en ja tak ordning vil være mere enkel end den nuværende, hvor man kan vælge mellem forskellige typer af husstandsomdelte papirmedier.

»Ifølge vores forslag vil en husstand modtage hele pakken, hvis man siger ja tak«, fortæller Bente Dahl.

I dag modtager en dansk husstand cirka 55 kilo reklamer hvert år, og cirka 20 procent af husstandene er tilmeldt 'nej tak' ordningen.

Forslaget om at vende den på hovedet kan på forhånd vente opbakning fra Socialdemokraterne.

LÆS ARTIKELS vil give forbrugerne mere magt over brevkassen

Partiets forbrugerordfører, Benny Engelbrecth, har tidligere støttet ideen, som også har været fremsat af foreningen Reklamer Ja Tak.

»Jeg har noget imod den nuværende reklamepraksis af to årsager. For det første er der tale om et forbrug af store ressourcer, hvor vi ved, at meget af det slet ikke bliver læst. For det andet er det et faktum, at det er os selv som forbrugere, der betaler for reklamerne, for det lægges oven i prisen for varerne«, sagde Benny Engelbrecth (S) til Politikens forbrugersite Tjek tidligere på året.

LÆS ARTIKEL’Nej tak’- skilte er værdiløse

Hos regeringspartiet Venstre skal man dog ikke vente støtte til at ændre ordningen.

»Vi synes, ordningen hidtil har fungeret udmærket, men det er alt for tidligt at konkludere noget endeligt om, hvordan ordningen fungerer. Det vil ikke blive en sagflig vurdering«, siger Venstres forbrugerordfører, Flemming Damgaard Larsen.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer