Lyt til artiklen
Han er fra et hjem med Bordeaux.
De sublime franske flasker lå i kælderen hos hans forældre, der interesserede sig for vin, samlede på vin og drak den. Og allerede som 5-6-årig opfattede barnet Peter, at vinen var omgivet af ritualer. Nogle år senere fik han som ret ung lov at smage, og de klassiske rødvine med et køligt udtryk er stadig hans foretrukne.
»Vin var ikke bare noget, man gik ned og købte. Det var samlet flere år i forvejen«, husker Peter Sisseck.
I dag laver han selv en vin, der på pris og omdømme kan konkurrere med de mest berømte Bordeaux-vine. Navnet er Pingus, og de mellem 4.000 og 8.000 flasker, der årligt forlader vingården i det nordspanske distrikt Ribera del Duero, er samler- og investeringsobjekter.
LÆS ARTIKELFeinschmeckere skal kåre Danmarks bedste vand
For Sissecks spanske vin er indiskutabelt af en sjældent høj kvalitet. Det skaber man blandt andet ved at være i tæt, tæt kontakt med sine marker og betragte naturen som en samarbejdspartner med en stærk vilje. Man skal være villig til – med håndkraft – at skære alle de skud og senere de druer væk, der ikke udvikler sig tilfredsstillende, om det så er halvdelen eller mere. Og derefter lader man stort set vinen passe sig selv. Men historien om Pingus handler også om en mand, der turde sætte sit job på en stor vingård på spil og satse på sin egen lille, hemmelige vinproduktion. For at se, om han kunne lave den optimale vin, men også for at sikre, at hans familie havde noget at leve af.
