Annonce
Annonce
Annonce
Mad 8. jul. 2011 KL. 16.25

Her er Danmarks flotteste cupcake

Dommerpanelet skulle vælge mellem alt fra smølfer til regnbuer i en konkurrence om Danmarks fineste cupcake.

Der var cupcakes med smølfer, med regnbuer og med blomster. Og så var der en med en yndig og berejst dame.

Og det var hende, der løb med sejren i konkurrencen om den flotteste cupcake i Danmark.

Det er andet år i træk, at Dr. Oetker kårer årets Miss Cupcake. Siden midten af april har fritidskonditorer kunnet sende deres bidrag ind til firmaet og været med til at dyste om den finest dekorerede kage.

Foto:  Dr. Oetker Og vinderen ud af 1.268 nominerede, blev fritidskonditor, Annika Rovsing fra Taastrup, der ud over æren også har vundet et rejsegavekort på 20.000 kroner.

LÆS ARTIKELNyt bageri sender cupcakes med posten

Dommerpanelet, der bestod af fire kvinder, havde forud for votering valgte deres 10 egne favoritter. Da der var enighed om enkelte kager, skulle dommerne vælge imellem 33 cupcakes.

Inspirationen til vinderkagen, der hedder ’Miss At rejse er at leve’, lå ifølge Annika Rovsing i ideen om en kvinde, der har pakket sine kuffert, verdenskortet klar og passet indenfor rækkevidde.

Dommerpanelet hæftede sig især ved kagens detaljer, farver og tekniske stabilitet i forhold til højden.

Spørgsmålet er nu, om Annika Rovsing skal bruge sit rejsegavekort på en rejse til USA - de små kagers hjemland.

nyheder@pol.dk