Fødevarer som f.eks. gravet og røget laks, rullepølse og en stribe andre kølevarer kan blive farlige, hvis de bliver for gamle. Men det kan man som forbruger ikke læse af varernes emballage.

Varerne burde nemlig stemples med en 'sidste anvendelsesdato' – den betegnelse, der viser, at fødevarerne skal smides ud, hvis datoen overskrides.

Men i stedet mærkes mange fordærvelige fødevarer konsekvent af fødevareindustrien med 'mindst holdbar til'-datoer. Det er en betegnelse, der ellers forbeholdes varer, der måske kommer til at smage grimt, men ikke bliver decideret sundhedsfarlige af at blive for gamle. Her er det op til forbrugerne og deres næser, om de har lyst til at spise varen.

LÆS ARTIKEL Varerne holder længere, end du tror

Miseren skyldes, at fødevarestyrelsen hidtil har vejledt fødevarevirksomhederne om, at varer med en holdbarhed på under fem dage som udgangspunkt skal have en 'sidste anvendelsesdato', mens varer, der kan holde sig mere end fem dage, skal have en 'mindst holdbar til'-dato, der antyder, at varen ikke kan blive farlig. Den retningslinje har danske fødevareproducenter holdt sig slavisk til på alt fra mælk til rullepølse til flødeost.

Men den opdeling holder ikke, siger seniorrådgiver Jens Kirk Andersen fra Afdeling for Fødevaremikrobiologi på DTU Fødevareinstituttet.

»En røget laks kan medføre risiko for forbrugeren, når den overskrider anvendelsesdatoen, fordi der i værste tilfælde kan komme listeria i produktet. Hvis udløbsdatoen er med elastik, kan det medføre en risiko for forbrugeren«, siger han.

LÆS ARTIKEL Lav mad med god energi til weekenden

Listeriaforgiftning sker sjældent - der er cirka 60 tilfælde om året - men er til gengæld meget farlig. 25 procent dør af forgiftningen.

Også en stribe andre køleprodukter bør stemples med en 'sidste anvendelsesdato' frem for den mere tilforladeligt lydende 'mindst holdbar til', siger han. Det gælder mælk og en lang række andre mælkeprodukter, det gælder de fleste typer af skiveskåret, vakuumpakket pålæg og mange andre kølevarer.

Jens Kirk Andersen og hans kolleger rådgiver staten om fødevaresikkerhed og risikovurdering og skal nu lave en udredning af, hvilke varer der skal have hvilken mærkning.

Reglerne skal ændres
Supermarkedskæden Coop, der driver Irma, SuperBrugsen, Kvickly og Fakta, arbejder også med problematikken lige nu. Her siger kvalitetschef Karin Frøidt:

»Jeg ville ikke selv spise f.eks. på røget og gravet laks efter holdbarhedsudløbet, selv om de ser o.k. ud. Det er varer, jeg har uhyggelig respekt for. Men den type varer, der egentlig er rimelig fordærvelige, er altså mærket med 'mindst holdbar til', fordi Fødevarestyrelsen har haft den vejledning. Mange fødevarevirksomheder har ikke taget stilling til hver vare individuelt. Det skal de til at gøre nu«, siger hun.

Fødevarestyrelsen udstedte i januar en ny vejledning, hvor retningslinjen med de fem dages holdbarhed er opblødt, og der lægges mere vægt på, at fødevarevirksomhederne skal lave en konkret vurdering af hvert produkt. Derudover har styrelsen bedt DTU Fødevareinstituttet om at lave en undersøgelse af forskellige typer fødevarers fordærv og lave en liste over varer, hvor der er risiko for, at de bliver sundhedsskadelige efter kort tid og derfor skal mærkes med 'sidste anvendelsesdato'.

Det skal gerne munde ud i, at mærkningerne på varerne i danske butikker bliver mere korrekte. Altså at forbrugerne kan være sikre på, at en vare mærket med ’mindst holdbar til’ godt kan spises, f.eks. en uge efter at datoen er overskredet, uden at man bliver syg.

»Jeg kan love forbrugerne, at det bliver lettere nu, hvor der er kommet en mere korrekt anvisning af, hvilke varer der skal have hvilke typer af mærkninger. Det bliver mere gennemskueligt, hvad der altid skal smides ud, fordi det kan blive farligt, og hvad der måske godt kan spises, selv om det er lidt for gammel«, siger Karin Frøidt fra Coop.

FACEBOOKBliv ven med Politiken