Annonce
Annonce
Annonce
Mad 7. sep. 2012 KL. 07.00

Lav lækker mad med tomater

Lige nu bugner butikkerne af danske tomater. Nyd dem i selskab med alt fra avokado til lever.

Tomaten er en yderst taknemmelig, kaloriefattig og ikke mindst velsmagende og sund ingrediens i et utal af retter.

MADKLUBBliv medlem af Politiken Madklub og vælg mellem 3 lækre velkomstgaver


Her er et udpluk fra Politikens KOGEBOG


Salat med aubergine, tomat og basilikum
Er lam eller kylling tiltænkt aftenens middag, så gør da et perfekt match med denne lækre salat.

Med tomaternes saftige sødme, auberginens cremede konsistens, spinatens spidse bitterhed og dressingens krydrede finish kan du ikke gå galt i byen. Mums!

PRØV OGSÅTomatsalat - chutney


Tomatsalat med dampede appelsiner og estragon
Salaten er oplagt til den sene sommers grillmad.

Består aftenens menu af grillede kyllingefileter samt kartofler, så pryd middagsbordet med denne superfarverige salat. Den er enkel at bikse sammen og så smager den skønt.

PRØV OGSÅTomat-melonsuppe


Quinoa-tabouleh med majs, tomat og forårsløg
En supersund og velsmagende tabouleh!

Den traditionelle bulgur, som er afskallet hvede, er erstattet af quinoa, som er et sydamerikansk frø, der minder om hirse.

Både tomater og majskolber er i sæson lige nu, og det gør smagen af denne ret endnu bedre.

PRØV OGSÅChili con carne

Israelsk salat
Der er ikke noget bedre, end når middagsbordet pyntes med en skål fuld af farver og smag.

Brunlige nuancer fra fjerkræ, kød og kartofler trænger ofte til en frisk nabo på tallerkenen. Er du til salater med en lidt mere kompleks smag og holder du af mynte, så kast dig ud i denne fine opskrift.


PRØV OGSÅBankebyg i tomat med abrikoser og meget andet godt


Fuldkornspasta med svampe, spinat og lever
Her er en lækker pastaret der tager under en halv time at tilberede.

Ønsker du at kræse for smagen og holder du af selve tilberedningsprocessen, så lad retten simre, så lang tid du lyster.


Retten præsenteres godt på en hverdagstallerken og så gavner den dit syn. Lever er nemlig fuld af A-vitamin.

PRØV OGSÅFuldkornspasta med grillet squash, aubergine og tomat-peberfrugtsalsa


Turbofuldkornslasagne med masser af grøntsager
De fleste elsker lasagne, store som små.

Giver du dig i kast med denne turbo-variant så lav gerne dobbeltportion, så du har til dagen efter.

For lasagne fra dagen før, opvarmet på ny, smager simpelhen lækkert.

Spaghetti kogt i frisk tomatsovs
Her er en oplagt ret at spise, når man vil nyde aleneheden i hverdagen.

Retten er super nem og hurtig at lave med ingredienser, som de fleste elsker. Det er overraskende, at man kan koge pastaen i sovsen.

Vi har jo altid fået at vide, at pasta skal koges i bunker af vand. Men ideen til opskriften skulle efter sigende stamme fra Italien.



PRØV OGSÅSpicy suppe med peanuts


Tomat- og gedeostepizza med basilikum
Lav en sund og super simpel pizza der sprede glæde og smil. Ingen kommer til at sige 'tak for mad' med mundvige vendende nedad.

Rør tomatpureen og fordel den på bundene.

Dæk bundene med tynde osteskiver eller reven ost, derpå tomaterne. Drys pizzaerne med salt og peber; dryp med lidt honning. Bag i et kvarters tid. Server pizzaerne varme med basilikumblade og eventuelt balsamicodryp på.

PRØV OGSÅKikærter med hasselnødder, tomat og koriander


Blommetomater med estragon
Pil bladene af estragonen, og bland alt, tomaterne skal være hele.

Fordel i ildfast fad, tomaterne skal ligge tæt. Bag til tomaterne er bløde, pletvis brune og helt møre. Vend evt. rundt i dem undervejs. Køl af, til det er lunkent.

Spis til alt muligt, også gerne dagen efter.

PRØV OGSÅTomatchutney med kardemomme og kanel

Bliv medlem af Politiken Madklub og få en lækker velkomstgave.