Botanisk have. I baggården på Nørrebro, som kan besøges under  Copenhagen Cooking, kravler tallerkensmækkere ned ad skuret, sommerfugle og solsorte er stamgæster, og man slår nemt panden mod en klase tomater, hvis man er uopmærksom, når man går  igennem døren til skraldecontaineren med sin affaldspose.
Foto: Finn Frandsen

Botanisk have. I baggården på Nørrebro, som kan besøges under Copenhagen Cooking, kravler tallerkensmækkere ned ad skuret, sommerfugle og solsorte er stamgæster, og man slår nemt panden mod en klase tomater, hvis man er uopmærksom, når man går igennem døren til skraldecontaineren med sin affaldspose.

Nyt om mad

Tomater gror da bedst på skraldeskuret

Der gror omkring 1.500 tomater i Mads Boserup Lauritsens baggård på Nørrebro. Oplev fænomenet urban farming under Copenhagen Cooking.

Nyt om mad

Elleve måneder gamle Siri sidder på taget af skraldeskuret mellem fars ben og gumler på en af de få tomater, der er modne nok.

Sommervejret har været håbløst, og selv om tomatplanterne er skudt i vejret med enorm kraft, er praktisk talt alle tomater i kasserne langs den solvarme mur stadig grønne som hvidvinsdruer.

MADKLUB Bliv medlem af Politiken Madklub og vælg mellem 3 lækre velkomstgaver

Der går nogle uger endnu, før beboerne i gården i Husumgade 6 tæt ved fashionable Jægersborggade på Nørrebro kan gå amok i tomatsupper, tomatmadder og mozzarella-garneret insalata cabrese.

»Til gengæld har omkring 10 familier her i gården været selvforsynende med forskellige typer salat i hele juni og juli. Det har virkelig taget fusen på mig, at man kan blive ved og ved at plukke det«, siger Siris far, Mads Boserup Lauritsen.

Den 31-årige baggårdsgartner er normalt byplanlægger for Køge Kommune, men ikke så lidt af hans fritid og barsel bruges i den knap 20 kvadratmeter store ’have’, der er skudt op 3 meter over jorden på toppen af gårdens midterste skraldeskur.

Salat og krydderurter
Ud over tomaterne og salaten er der også ærteplanter, nogle få spæde, knoppede agurker og masser af blomster, der hænger ned over skurets side.

Nede i gården står også en række højbede spækket med et kæmpeudvalg af krydderurter, inklusive de mere eksotiske såsom syre og sød stevia, og oppe fra vores udkigspost på toppen af skraldeskuret kan vi se en af naboerne komme forbi og nippe timian.

I andre højbede har rabarber og jordbær vokset sig store.

»Der var meget skepsis i starten, nu er de fleste ellevilde med haven. Der er nu krav om, at vi også får en have på de andre skraldeskure«, siger han.

Det breder sig
Haven på toppen af skraldeskuret i Husumgade er en del af det internationale fænomen urban farming, der går sin sejrsgang gennem vestlige storbyer i disse år – altså dyrkning af afgrøder midt i byerne på byggetomter, tage og i folks egne hjem.

Men herhjemme er det først nu, det for alvor er kommet i gang.



»Det er år 1 for urban farming i København«, siger forfatteren Signe Wenneberg, der er aktuel lige nu med bogen ’Spis din have’, der både er en praktisk guide til hjemmedyrkerne og et manifest for urban farming-bevægelsen.

Hun anslår, at der måske var 10 store og små projekter i København sidste år. I år er det eksploderet til måske 60 projekter. Det er en seksdobling.

MADKLUB

»Før var det primært småforeninger af autonome revolutionære, i år er det blevet en bred folkelig bevægelse. Da jeg kom med min bog i foråret, blev jeg nærmest lagt ned af henvendelser fra læsere, der ville vide, hvordan de selv kom i gang. Jeg tror, det bliver stort«, siger hun og fortsætter:

»Jeg tror ikke, at folk gider flytte ud til f.eks. det kommende lejlighedsbyggeri i Nordhavn, medmindre de laver en community garden – en fælleshave. Jeg tror ikke, folk flytter ud i stål og glas, som for 10 år siden, uden at der er adgang til at få noget muld mellem fingrene og jord op under neglene«, siger Wenneberg.

Undergrundens gartnere
Også Københavns Kommune har fået øjnene op for byhaverne og giver gerne tilladelse og økonomisk støtte.

Ligesom de holder igen med at ukrudtsbekæmpe, når de opdager, at et stykke kommunal jord er blevet beplantet af såkaldte guerilla gardeners – undergrundsgartnere, der planter blomster og andet på ledige grunde.

Kommunen har ligefrem lavet et websted om storbyhaver, hvor man kan finde tip og råd om, hvordan man laver en byhave på egne eller andre folks grunde og byggetomter (man skal søge tilladelse).

Ja, sågar hvordan man holder høns i København. Noget, der er fuldstændig lovligt.



Et godt eksempel på en byhave ses i Nørrebroparken, hvor en gruppe lokale Nørrebro-ildsjæle har bygget et dusin store bede af sandsække – nogle af bedene romantisk formet som hjerter – og beplantet dem med grøntsager af stort set enhver slags.

Resultatet er en imponerende velorganiseret grøntsagshave, der i øvrigt blev støttet med 30.000 kroner af kommunens teknik- og miljøforvaltning.

Masser af byhaver
Et par kilometer væk på taget af Blågård Skole, Nørrebro, har bygartnere fra Dyrk Nørrebro plantet et væld af grøntsager, squash, peberfrugter og sågar okra.

På Prags Boulevard i starten af Amager er hundredvis af lokale beboere gået sammen om at skabe en stor grønsagshave på en forladt oprenset industrigrund omgivet af industri og autoværksteder.

Signe Wenneberg mener, at urban farming slår igennem som en reaktion på finanskriserne, klimakrisen og sundhedskrisen og den raserende fedmeepidemi.



»Det er kriser, der ikke bare går væk, og som har gjort os bevidst om, at vi må finde en ny måde at være mennesker på«, siger hun. Det kan måske lyde flyvsk og verdensfjernt, men ses meget konkret, siger hun:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi gør en smule
»For 10 år siden var jeg blevet betegnet som den vildeste Anne Marie Helger-klidmoster. Men nu er vi der, hvor folk som en selvfølge bruger økologiske hudcremer og mener, at deres børn skal lære om burhøns. Folk har lyst til at gøre en forskel og lave en lille protest hjemme i deres egen køkkenhave«, siger hun.

Men er det ikke marginalt, hvor meget mad der kommer ud af det?

»Jo, det ved jeg, men det er en følelse af, at vi gør bare en lille smule, og at vi skaber en omtanke hos vores børn om, at vi kan spise lokalt og udnytte vores ressourcer«, siger hun.

Tagtomater passer sig selv
Mads Boserup Lauritsen har ikke nogen forkromet agenda med at dyrke tomater på toppen af et skraldeskur.

Andet end at vise børn og byboere, hvor nemt det er.

»Jeg var i syv sind, om jeg skulle bruge gødning, for jeg tænkte »Åh nej, vil jeg så ikke blive accepteret af de andre projekter, der alle er økologiske?«.

»Men vi kan jo ikke lave kompostering i vores baggård, så jeg valgte at sige, at det bedste ikke skal komme i vejen for det gode. Jeg har ikke noget politisk sigte med det. Jeg vil bare have nogle tomater, og at folk nyder det i fællesskab. Der er nogle, der bager surdejsbrød, jeg laver tagtomater«.

Hvem skal vande?
Til gengæld kan der gå baggårdspolitik i det.

Der var meget stor modstand fra dele af gårdlavet, da han første gang foreslog at bruge taget som have. Faktisk fik han direkte nej, men valgte at gøre det alligevel.

»Holdningen var, at det kan man bare ikke. Hvem skulle passe planterne, og hvem skulle sørge for at vande? Pointen er, at det er der ikke nogen, der skal«, siger han. Løsningen er nemlig at dyrke sine afgrøder i såkaldte kapilærkasser.

Støtte fra Nørrebro Lokaludvalg
Man fylder 30 liter vand på, og så er de i stand til at passe sig selv i flere uger.

Mads Boserup Lauritsen har købt nogle af kasserne som færdigløsning og lavet andre af kapilærkasserne selv af murerbaljer fra Silvan, flamingo fra grønthandleren og brugte nedløbsrør.

Den sidste rest kritik forstummede, da Mads Boserup Lauritsen søgte og fik 10.000 kroner fra Nørrebro Lokaludvalg.

Mere end rigeligt til at dække udgifterne til tagtomaterne og til at dele 100 tomatplanter, jord og kapillærkasser ud til folk i kvarteret i slutningen af maj i år.

Konservative gårde
Nu er folk i gården fantastisk glade for at kunne få friske grøntsager og have noget pænere end et skraldeskur-tag at kigge på ud ad vinduet.

Det har også styrket fællesskabet, at der er en voksenaktivitet i gården, folk kan samles om.

Men Mads Boserup Lauritsen tror ikke, at baggårdsdyrkning kommer til at brede sig som løbeild fra gård til gård, selv om masser af andre gårde i området har samme slags skraldeskure som Husumgade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hans indtryk er, at mange gårde er for konservative og for kontrolfikserede.

Sylteboom forude

»Hvis vi skal have det her til at ske i større skala, skal vi holde op med at se på vores gårde som pæne parcelhusforhaver. Nogle steder må man jo ikke engang tørre tøj i gården, og andre steder må man ikke grille«, siger han. Lige nu er der et mere påtrængende problem: Hvad skal man gøre, når 1.500 tomater bliver modne inden for kort tid? »I andre byer i udlandet sælger folk med byhaver rask væk deres overskydende grøntsager til lokale restauranter.



Det må man absolut ikke i Danmark for fødevaremyndighederne. Så vi må jo sylte dem, og det er der nogle her i gården, der har sagt, at de godt vil stå for. Og måske sender vi nogle unger ud på gaden at sælge dem. Det går vel nok«, siger han. Se mere på tagtomat.dk

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce