Annonce
Mad 28. apr. 2008 KL. 11.47

Færdigretten er sundere end sit rygte

Fedtprocenten er i orden i færdigretter på køl. Men især hvis du spiser den slags ofte, er det en god idé at supplere med mere grønt og frugt.

Vi tjekker

Færdigretten er sundere end sit rygte

Sorteret efter

Se også

Selv hvis energien ikke rækker til andet end at stoppe et eller andet i mikroovnene og vente på, at den siger pling, kan du godt finde færdigretter, som sundhedsmæssigt er o.k.

Det viser en test, som Videncenter for fødevarer og sundhed, Viffos, har foretaget af syv færdigretter, som ligger i kølesdisken i forskellige supermarkedet.

Eksperterne har kigget grundigt på deklarationerne og regnet på tallene, men ikke smagt på retterne.

Spis brød til
Selv om færdigretter går for at være kaloriebomber og fulde af fedt, får du generelt hverken for meget energi eller fedt af at spise sådan en gang chill con carne eller herregårdsgryde til aftensmad.

Fedtmængden er tilstrækkelig lav, til at alle retter undtagen én kan opnå 'Spis mest'-mærket med hensyn til fedt. De indeholder nemlig højst 5 g fedt per 100 g. Undtagelsen er Pasta bolognese med gulerødder, der har for højt et fedtindhold.

Til gengæld tvivler eksperterne fra Viffos på, at de fleste kan blive mætte af portionerne, medmindre de for eksempel spiser brød til.

Der er for få grøntsager
Der er heller ikke tilstrækkeligt med grøntsager i retterne, til at de kan leve op til anbefalingerne. Der står nu ikke på pakkerne, hvor mange gram frugt og grønt, de indeholder.

Også her er undtagelsen Pasta bolognese, hvor pakken angiver, at retten indeholder 200 g gulerødder, der er pakket separat. Derudover står der ikke noget om, hvor meget grønt retten indeholder. Men den er nok den af retterne, som indeholder mest grønt.

I alt skal der være 333 g grøntsager, for at retten kan få 'Spist mest'-mærket. Det er der næppe i retten, selv om der også er tomater, løg med mere i bolognesesaucen.

Spis ekstra grønt til
I alt skal vi have minimum 600 gram grøntsager om dagen, så hvis du spiser en færdigret til aftensmad, er det en god idé at gøre en ekstra indsats for at få mere grønt stoppet ind i måltidet eller resten af dagens måltider.

Prisforskellene er til at tage og føle på - priserne spænder fra 20 til 40 kroner per person. Bortset fra Pasta bolognesen er retterne beregnet til én person.

Den billigste ret er Chili con carne med ris fra Jensens Bøfhus. Den dyreste er testens anden chili con carne, der er produceret af Kai Due.

Én ret indeholder 16 E-numre
Hvis du ikke spiser færdigretter særlig tit, betyder næringsindholdet ikke så meget. Men optræder de jævnligt på middagsbordet, er det værd at kigge nærmere på deklarationen. Indholdet af tilsætningsstoffer er nemlig meget forskelligt.

Alle syv retter indeholder modificeret stivelse, der bruges til at jævne saucen.

Det er det eneste tilsætningsstof, som flere af retterne indeholder. Til gengæld indeholder Mørbradgryden 16 af slagsen.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

 
Annonce
Annoncer
Annoncer