Annonce
Mad 8. jul. 2008 KL. 15.46

Sådan undgår du salmonella

Se her, hvad du kan gøre for at undgå at blive syg af salmonella.

Salmonella findes i forskellig grad i en række fødevarer, især i æg, fjerkræ, svine- og oksekød, og upasteuriseret mælk.

Desuden kan salmonella findes i fisk og skaldyr og i vegetabilske fødevarer som for eksempel rå grøntsager.

Otte gode råd
Du kan selv gøre flere ting for at undgå at blive syg:

- Hold dit køkken rent.

- Tilbered maden, så den er gennemstegt/kogt.

- Vask ofte hænder især efter toiletbesøg, men også når du skifter fra en madvare til en anden i madlavningen.

- Når du har brugt redskaber i tilberedningen af madvaren som for eksempel gafler og knive, skal de altid vaskes med sæbe og vand, inden du bruger dem til andre madvarer.

- Når du griller: Brug to sæt fade, et til fersk kød og et til færdigstegt kød.

- Brug altid to forskellige skærebrætter når du ordner kød og grøntsager. Skift skærebræt og kniv, når du skifter madgruppe.

- Skift karklud hver dag. Vask karklude på mindst 60 grader.

- Varm mad, der skal nedkøles, skal straks i køleskab eller fryser.

Kilde: Fødevarestyrelsen og Netdoktor.dk

ritzau

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer