Danskere fortsætter med at lægge sig syge som ofre for den største salmonellaepidemi siden 1993.

Myndighederne aner stadig ikke, hvad det er, der giver dem voldsom diarré, høj feber og andre af salmonellaens ubehagelige symptomer.

»Vi er oppe på mellem 4.000 og 6.000 sygdomstilfælde nu«, vurderer overlæge Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, der står i spidsen for myndighedernes arbejde med at spore kilden til sygdomsudbruddet.

Reelle antal syge er højere
Sidste uge registrerede seruminstituttet 30 nye sygdomstilfælde, så intet tyder på, at udbruddet er slut. Sådan har niveauet nemlig været de seneste syv uger, og det samlede antal registrerede syge er nu oppe på over 400.

Langt de fleste klarer sig gennem sygdommen – der typisk varer et par uger – uden at søge læge, blive indlagt eller på anden måde have kontakt med sundhedsvæsenet, og derfor er det reelle antal syge ifølge Kåre Mølbak 10-15 gange højere end det registrerede.

Leder forgæves efter smittekilden
Det var allerede i februar i år, at eksperterne fik mistanke om, at et større salmonellaudbrud var under opsejling. For et par måneder siden bed bakterien sig for alvor fast i danske maver, og siden da har myndighederne forgæves ledt efter den fødevare, der har gjort så mange syge.

Syge er blevet interviewet, deres indkøb er gennemgået, og Fødevarestyrelsens kontrolkorps har undersøgt, hvad de har i køleskabet. Mistanken retter sig mod en eller anden form for svinekød.

Udbruddets længde hjælper efterforskningen. For det udelukker den mulighed, at et enkelt større parti fersk kød er blevet spredt til hele landet og på den måde har gjort et stort antal borgere syge. Fersk kød kan nemlig ikke holde sig så længe.

Myndigheder arbejder med tre teorier
Kåre Mølbak og hans folk arbejder med tre teorier for at spore sig ind på bakteriens tilholdssted.

Enten kan kilden være produkter, som har en lang holdbarhed såsom spegepølse, pølser, bacon og spegeskinke. Det kunne forklare, at antallet af nye sygdomstilfælde har været konstant uge efter uge i næsten to måneder.

Eller også er myndighederne oppe mod en virksomhed med det, der hedder »et vedvarende hygiejneproblem«. Altså en virksomhed, som sviner i produktionen og ikke får udryddet en eventuel genstridig bakterie.

»Salmonellaen kan i princippet sidde i en mekanisk del i produktionsapparatet. Den kan sidde i en maskine, som skærer pålæg op, eller i selve transportbåndet. Hvis maskinen eller båndet så ikke bliver gjort ordentligt rent, så bliver de ved med at overføre bakterierne til fødevarerne«, siger Kåre Mølbak og tilføjer, at den sidste mulighed er, at nogle svinebesætninger bliver ved med at sende grise med salmonella til slagtning, uden at kontrolapparatet opdager det.

Institut leder efter atypiske sygdomshistorier
Seruminstituttet leder nu efter personer, der har en lidt atypisk sygdomshistorie. Det kan være personer, der har været til et middagsselskab eller en fest, hvor en større gruppe mennesker er blevet syge.

Det kan give nogle nye og interessante svar, håber Mølbak, der ikke har tænkt sig at give op, før han og kollegerne har løst mysteriet om landets største salmonellaudbrud i 15 år:

»Vi har optimismen i behold«.

Alvorlige mangler i kontrolapparat
Sideløbende med udbruddet har Politiken dokumenteret en række alvorlige mangler i kontrollen af det kød, der kommer til Danmark fra udlandet.

Importeret kød gør flere og flere danskere syge, men alligevel undlod Fødevarestyrelsen i 2007 at udføre det planlagte antal kontroller.

EU-regler gør det sværere at finde ud af, hvornår kødet kommer til Danmark, forklarede Fødevarestyrelsen, der samtidig oplyste, at kontrollen ser ud til at nå sit mål i år.

Når Fødevarestyrelsens stikprøver afslører sundhedsskadeligt kød, så er kødet allerede spist, fordi det kan tage op til 14 dage, fra prøven af kødet er udtaget, til styrelsen kan vurdere, om det er farligt at spise.