Annonce
Mad 2. dec. 2008 KL. 11.58

Sådan læser du varedeklarationen

Fødevarebranchen og forbrugerorganisationer skændes om mærkning af madvarer. Vi har bedt en ernæringsekspert om råd til at læse deklarationer.

Læs mere

Fødevareindustriens mærkninger er vildledende, mener flere eksperter.

Men man behøver ikke at fare vild i de forskellige deklarationer på fødevarerne.

Ernæringsekspert Gitte Laub Hansen fra Kræftens Bekæmpelse kommer her med gode råd til, hvad man som forbruger skal kigge efter, når man skal gennemskue, om en vare i supermarkedet er sund eller mindre sund.

Kig på næringsdeklarationen
Gitte Laub Hansen anbefaler, at man starter med den almindelige næringsdeklaration.

»Hvis jeg skulle vælge et morgenmadsprodukt, ville jeg kigge på den almindelige næringsdeklaration og se, hvor mange sukkerarter der er per 100 gram, og så ville jeg vælge et med 10 procent sukker eller lavere«, siger hun og fortæller, at man på en ordentlig varedeklaration vil kunne se på ingredienslisten, hvor mange procent der består af tilsat sukker.

En anden god huskeregel, man som forbruger kan skrive sig bag øret, er, at de ingredienser, der er mest af i et produkt, er listet først på ingredienslisten.

»Hvis vegetabilsk olie eller margarine eller sukker er blandt de tre første ingredienser, så er der virkelig meget af det i forhold til de andre ingredienser i produktet«, siger Gitte Laub Hansen.

Sådan læser du en GDA
De forskellige mærkninger på fødevarerne kan forvirre forbrugeren, da næringsindholdet kan være angivet i forskellige størrelser. En næringsdeklaration angiver for det mest indholdet enten per 100 gram eller milliliter, mens nogle fødevarer også er udstyret med en GDA-mærkning på forsiden.

GDA står for Guideline Daily Amount og er et supplement til næringsdeklarationen, der angiver hvor mange procent energi, sukker, fedt, mættet fedt og salt i en portion mad eller drikke udgør af det dagligt anbefalede indtag.

For at få gavn af GDA-mærkningen skal man være klar over, hvor meget varen regner en portion for at være.

»Der er for eksempel to portioner i en halv liter sodavand, men hvis du har en dåsesodavand på 33 centiliter er den også en portion. Det er nok ikke alle, der anser deres sodavand som to portioner, men nok snarere som en portion. Derfor skal man være opmærksom på, at man indtager to portioner, når man drikker en halv liter sodavand«, siger Gitte Laub Hansen.

Derudover siger hun, at man skal være opmærksom på, at en portionsstørrelse på morgenmadsprodukter typisk svarer til 30 gram, hvilket heller ikke stemmer overens med den mængde, man typisk anser som en portion.

»De fleste spiser nok det dobbelte, da man ikke bliver tilstrækkelig mæt af 30 gram«, siger hun.

Folk er ikke ens
Desuden tager GDA-mærkningen udgangspunkt i en voksen og sund normalvægtig kvinde med et moderat aktivitetsniveau. Denne gennemsnitsperson har et dagligt energibehov på 2000 kilokalorier, men i den forbindelse skal man være opmærksom på, at folks energibehov er forskelligt.

»Man skal finde ud af, om man svarer til denne standardperson, som portionsstørrelsen er beregnet til «, siger Gitte Laub Hansen.

Behovet for energi og de forskellige næringsstoffer afhænger blandt andet af faktorer som alder, køn og fysisk aktivitet. Mænd har typisk lidt større næringsstofbehov end kvinder, mens børn og ældre har et lavere.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer