Det er ikke så tit, jeg laver mad i mit eget køkken. En gang om ugen. Max.

De fleste aftener tilbringer jeg i restauranten, så min kæreste Henriette og jeg spiser sjældent aftensmad sammen, men når vi begge er hjemme, er køkkenet det rum, vi bruger mest.

Køkkenet er mit arbejdsværelse
Jeg bruger det som arbejdsværelse, nu hvor jeg skriver på min næste kogebog. Fordi her er ro. Jeg har det sgu bare rart herude, jeg ved ikke helt hvorfor. Når vi har gæster, bliver vi også tit i køkkenet hele aftenen i stedet for at gå ind i stuen.

Det bedste er, at vi har spisebordet her, så man kan sidde og snakke, selv om den ene kokkererer.

Henriette laver kun mad, når hun er alene. Jeg har sagt, at hun ikke skal være nervøs for at lave mad til mig, og jeg lover at lade være med at kritisere, men hun er ikke meget for at vove sig ud i det.

Simpel mad derhjemme
Der er stor forskel på, hvordan jeg laver mad på arbejde og hjemme. På restauranten står vi med foie gras og trøfler til op over begge ører, og vi bruger vildt lang tid på at skrælle selv det mindste stykke gulerod eller på at tage den søde og saftige kerne ud. Alt skal perfektioneres. Herhjemme er det så simpelt som muligt. Det kan være lasagne eller et stykke bagt fisk med smørdampede porrer. Eller husmandskost som høns i asparges, selv om jeg skal passe på med at få meget af den slags. Jeg bliver alt for nemt tyk.

Køkkenet var nyistandsat, da vi flyttede ind, og det fungerer godt. Bortset fra, at jeg godt kunne bruge tre gange så meget bordplads. Hvis jeg skal lave salat, kød og kartofler, må jeg tage det i etaper, fordi der kun er ét sted at stå. Her er i øvrigt altid ryddet op, ellers kan jeg ikke overskue noget. Jeg har det ikke godt med rod.

Udstyrsfanatiker
Til gengæld er redskaberne i orden. Jeg er nok lidt en udstyrsfanatiker og vil gerne have noget godt på alle fronter. Men jeg har også let adgang til de gode varer og giver mindre for tingene end ’almindelige’ mennesker. Og når man deltager i konkurrencer, kan man tit rydde køkkenet og tage tingene med hjem bagefter, fordi det hele er sponsorgaver. Mange af mine redskaber stammer fra dengang, jeg gjorde det.

Det er fedt at have gode ting. Ordentligt porcelæn, gode glas og sådan noget. Vi har alt undtagen æggebægre, mærkeligt nok. I stedet bruger vi nogle snapseglas, jeg selv var med til at tegne for Holmegaard.

Se Thomas Hermans ynglingsting i køkkenet nedenfor:

1) Brødristeren fra KitchenAid til 2.200 kroner er min yndlingsluksusting. Jeg ville ikke have købt den, hvis jeg skulle betale fuld pris. Nogle synes, biler er fede. Jeg synes, KitchenAid er fantastisk design, men jeg ved sgu ikke, hvad jeg skal bruge det hele til. Min store, cremefarvede hvidløgspresser har jeg for eksempel aldrig brugt, for hvidløg skal hakkes med en kniv, men da jeg så den i KitchenAid-forretningen, tænkte jeg: »Den må jeg have!«.

2) Hvis jeg en sjælden gang bruger en kogebog, så er det Frøken Jensens. Den er meget værdifuld for det køkken, vi laver inde på restauranten. Hvis vi skal bruge noget helt basalt – en syltelage for eksempel – og helst ramme rimelig rigtigt, så er det den mest brugbare bog.

3) Jeg synes ikke, det pynter, når kokke hænger alle deres diplomer op i restauranten, så jeg har mine herhjemme. Diplomet fra Det Gastronomiske Akademi er jeg særlig glad for, fordi det uddeles til folk, der på en eller anden måde har fornyet gastronomien.

4) De to stegesøer er prototyper, jeg fik, da jeg lavede opskrifter til en ny stegeso fra det danske keramikerfirma Kähler. De står der mest til pynt, men jeg bruger dem også til at opbevare alle de småting, man ikke lige ved, hvor man skal lægge. Nøgler, pas og sådan noget.

5) Jeg markedsfører gryder og pander fra det franske firma, Mauviel, så det er naturligt for mig at have dem herhjemme. Der er en god varmefordeling i, fordi de er støbt i ét stykke, og så er det noget af det smukkeste design. Jeg har også en del gamle Eva Trio-gryder, som jeg har været rigtig glad for.

6) Jeg er vildt glad for mine japanske Kasumi-knive. De ligger rigtig, rigtig godt i hånden og er støbt i ét stykke stål. Det er bare smukt håndværk. På arbejde har jeg nok 35 knive i mange forskellige mærker. Nogle af dem stammer tilbage fra dengang, jeg startede i lære, og er totalt tyndslidte. Jeg har også en Global-kniv. Den er meget rar at have, hvis man ikke kan få låget af et glas asier – så banker man bare hul i låget med denne her. Den er sådan lidt andenrangs. Gode knive er lige så vigtige for en kok, som det er for en frisør at have en ordentlig saks. Det er det vigtigste værktøj, vi har.

7) Vi har induktionskomfur. Hvis jeg skulle indrette mit køkken selv, ville jeg nok kombinere gas og induktion. De varmer på forskellige måder.