Olivenolie er en sund olie – især hvis man sammenligner den med smør og andre animalske fedtstoffer.

Men olivenoliens ry som nærmest en sundhedseliksir er overdrevet.

I virkeligheden har den sydeuropæiske olie fået det omdømme ved at bryste sig med forskningsresultater, der handlede om rapsolie.

Skjult forsøg
»EU’s olivenolie-lobby har markedsført olivenolie blandt andet på baggrund af et af de bedste kostforsøg nogensinde. Nemlig The Lyon Diet Heart Study, hvor et forskerhold undersøgte effekten af en modificeret middelhavskost. Men det var slet ikke olivenolie, som forskerne brugte. Det var rapsolie. Jeg protesterede dengang mod den måde, forskningen blev brugt på, men kom ikke igennem med det«.

Det fortæller professor Steen Stender, der er en af landets førende eksperter i fedtsyrer og blandt andet ledte kampen for et dansk forbud mod transfedtsyrer.

LÆS ARTIKEL Nordens olivenolie kræver modspil

Han sad i det statslige Ernæringsråd, da en stor EU-kampagne for olivenoliens sundhedspotentiale kørte over landet i 2000. Kampagnen var baseret på et videnskabeligt ’konsensus’-dokument fra EU-kommissionen, som fik mange danske forskere op af stolen.

Heriblandt professor Peter Marckmann, Odense Universitetshospital, der dengang var lektor på Landbohøjskolen.

LÆS ARTIKEL Kold rapsolie er blevet hot

»Kampagnen slog på, at olivenolie skulle være særlig hjertevenligt. Men faktisk fandt mit eget forskerhold ud af, at olivenolie gav væsentlig dårligere kolesteroltal i forhold til både rapsolie og solsikkeolie«, siger han.

Mediedebat og politisk røre
Sammen med formanden for Ernæringsrådet, professor Arne Astrup, skrev han et vredt brev til tidsskriftet The Lancet for at klage over, at EU-kampagnen tillagde olivenolie egenskaber, som andre planteolier faktisk havde i større mål.

Brevet gav anledning til mediedebat og politisk diskussion i Danmark, og siden hen har olivenolieindustrien ikke forsøgt sig med den type aggressiv markedsføring, siger Peter Marckmann.

Det er især misbruget af det berømte Lyon Diet Heart Study, der har faldet forskerne for brystet.

Studiet fra 1992 undersøgte nemlig eventuelle gavnlige virkninger af den middelhavskost, der blev spist på især Kreta i 1950’erne, og som gav den lokale kretensiske befolkning meget få hjertesygdomme.

Færre døde
I Lyon Diet Heart Study blev 605 hjertepatienter opdelt i to grupper, hvoraf den ene skulle spise en almindelig ’hjertesund’ fransk kost, mens den anden fik en såkaldt modificeret middelhavskost. Altså en kost, hvis sammensætning af grønt, kød, brød og fedt mindede i så høj grad som muligt om kosten på Kreta.

Men eftersom mange af de franske hjertepatienter ikke kunne lokkes til at erstatte det gode franske smør med olivenolie, blev smørret erstattet af en særlig eksperimentel margarine lavet på rapsolie.

Efter fire år viste det sig, at langt flere fra gruppen på den traditionelle diæt var døde af hjertelidelser end fra gruppen på den modificerede middelhavsdiæt.

Faktisk havde den sidste gruppe alt i alt 50-70 procent lavere risiko for hjertesygdomme.

Studiet er et af de tungeste studier inden for forskning i hjerte-kar-sygdomme og danner blandt andet baggrund for danske anbefalinger om at spise seks stykker frugt og grønt om dagen.

Manglende videnskabligt belæg
Men interessant nok konkluderede studiet, at en af grundene til middelhavsgruppens større overlevelse var den særlige plante-omega-3, alfalinolensyre, som rapsolie har i langt større mængder end andre gængse spiseolier, og som også kendes fra hørfrøolie.

Men som stort set ikke findes i olivenolie.

I betragtning af, at brugen af margarine i dag er blevet problematiseret, er det samtidig ironisk, at det faktisk ikke var en rapsolie, men en rapsmargarine, der gav den gode hjertebeskyttelse. Oven i købet en margarine, der indeholdt pæne mængder af de skadelige transfedtsyrer.

Alligevel brugte EU-kampagnen i 2000 resultaterne fra Lyon Diet Heart Study til at fremhæve olivenolien i traditionel middelhavskost som særlig gavnlig. Det var der bare ikke videnskabeligt belæg for.

Olivenoliens overmand
Der er i dag stadig stor videnskabelig debat om, hvilket fedt der er sundt og usundt. Er alt mættet fedt farligt, eller er nogle mættede fedtsyrer farligere end andre? Er det forholdet mellem mængden af omega-3 og omega-6, der er problemet?

Danske forskere siger dog, at rapsolien generelt må regnes for mindst lige så god og formentlig bedre end olivenolie, og at mættet fedt fra animalske fødevarer skal begrænses så meget som muligt.

Til gengæld er f.eks. Hjerteforeningen gået bort fra tidligere tiders fedtforskrækkelse og anbefaler ikke længere at begrænse fedtindtaget så meget som muligt. Det er bedre at erstatte noget af kulhydratindtaget med fedt – så længe det er det rigtige fedt, siger Hjerteforeningen nu.