Annonce
Mad 15. okt. 2009 KL. 09.45

Butikker sælger falske blåbær

De blåbær du køber i supermarkedet, er ikke de rigtige, nordiske bær. Ingen ved dog, om rigtige blåbær reelt er sundere.

Læs mere

De friske blåbær, som rives ned fra de danske supermarkeders hylder er ikke de vilde nordiske blåbær, som anprises i et væk for at være rige på farvestoffet anthocyaniner. I stedet for at være blå inden i, er de hvide.

Derfor burde de sælges under mærkatet »mosebøllebær« eller »amerikanske blåbær«.

Det fastslår professor og forsker i blandt andet anthocyaniner Lars Dragsted fra Københavns Universitet, skriver Børsen Fødevare Sundhed torsdag.

LÆS ARTIKELDanskerne tror, at blåbær er en pille

»Det er altså en anden frugt end den, forbrugerne normalt ville opfatte som et blåbær her til lands,« siger Lars Dragsted og understreger, at der mangler gode, sammenlignende undersøgelser af de to bær.

»Men det står helt klart, at indholdet af farvestofferne anthocyaninerne er væsentligt højere i vores blåbær end i de blåbær, forbrugerne køber i supermarkederne. De vilde nordiske blåbær har også et højt indhold af omega-3 fedtsyrer sammenlignet med anden frugt,« siger Lars Dragsted.

LÆS ARTIKELForskere tvivler på de dyre 'superfrugter'

Han kan dog ikke sige, om de amerikanske blåbær også indeholder omega-3 fedtsyrer, som er den sunde type fedtsyrer, der i de rette mængder muligvis kan nedsætte risikoen for dannelse af blodpropper.

Mangler viden
»Vi ved jo ikke, hvad blåbær gør for sundheden. Det er der ikke en djævel, der ved, for der er meget få videnskabelige undersøgelser, der kan sige noget om det.«

LÆS ARTIKELDe vilde blåbær er langt sundere

Hos Forbrugerrådet kalder Camilla Udsen, forbrugerpolitisk medarbejder, det for »vildledende« at anprise blåbær-lignende bær for blåbærs i forvejen uvidenskabeligt beviste sundhedsfremmende egenskaber.

»Det er samtidigt et stort problem, at man ikke skelner mellem de rigtige blåbær og de amerikanske blåbær, som er hvide indeni. Det er også et stort problem, at nogle medieeksponerede personer anpriser og udråber en enkelt fødevare til at være en super food. Det er jo intet vidundermiddel, selvom det er sundt«, siger Camilla Udsen.

LÆS ARTIKELHer er de såkaldte 'superfrugter'

nyheder@pol.dk

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer