Forfatter Christian Bitz har selv været der.

På fanatismens skemalagte sti, hvor vennerne blev skiftet ud med løbetræning, øl med danskvand, og hvor alt fedt blev fordrevet fra kosten. Som 18-årig var han i gang med en modelkarriere – og med at ødelægge sin krop i jagten på det, han troede, var sundhed.

Som familiefar og uddannet cand.scient. i human ernæring er det i dag et andet mål, han jagter. Nemlig en balanceret hverdag, hvor de sunde valg er omdrejningspunktet, men hvor der også ryger et stykke chokolade og et glas rødvin ned i ny og næ. Forbud er der ikke nogen af. I stedet koncentrerer Christian Bitz sig om, at den sunde mad skal smage godt og give velvære.

GUIDESådan bliver du sund uden slankekure

»Gevinsterne ved at leve sundt er et højere energiniveau, mere overskud og et øget velvære. Måske også at man taber sig, hvis man har nogle overflødige kilo, men det skal ikke være en straf at leve sundt. Det skal give livsglæde og kvalitet«.

Men hvad vil det sige at leve sundt? Det giver han sit bud på i bogen ’Bitz din sundhed – fra råd til retter’, der er bygget op omkring Fødevarestyrelsens otte officielle kostråd.

Den bedste forebyggelse af sygdom
Ifølge kontorchef i Fødevarestyrelsen Else Molander bygger de otte kostråd på et videnskabeligt grundlag, der er beskrevet i de Nordiske Næringsstofanbefalinger.

»De er en slags opsummering eller oversættelse af den eksisterende viden om, hvordan man bedst får dækket sit behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer og samtidig får en god balance mellem, hvad og hvor meget man spiser, og hvor meget man bevæger sig. Kostrådene er det bedste bud på, hvordan man på bedste vis forebygger en lang række livsstilssygdomme – for eksempel hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes«.

LÆS ARTIKELDet er dyrt at holde deller ved lige

Men både Fødevarestyrelsen og Christian Bitz er klar over, at de otte kostråd har et problem:

De færreste danskere kender kostrådene. Og kun få procent følger anbefalingerne. I stedet har nye, radikale kostguruer, der for eksempel advarer om mælk, brød og sukker eller anbefaler detoxkure, mere tag i danskerne.

GUIDESkab wellness med din mad

»Fornuft er en mangelvare i dagens sundhedsdebat. Vi bruger mere tid på at researche, når vi skal ud og købe en ny fladskærm, end på at forholde os til nye såkaldte kosteksperter, der ikke har belæg for deres påstande. Når det gælder vores sundhed, er vi lette at forføre til at tro, at bestemte fødevarer er farlige, eller at vi skal leve efter nogle særlige principper. Vi slår fornuften fra og bekender os i stedet til en særlig bibel«.

Støvede kostråd
Faktisk var det en tv-debat mellem Morten Mouritson, der blandt andet står bag kernesundfamilie-principperne (kost uden mælk, gluten og sukker, red.), og bromatolog Gitte Groes, der repræsenterede de officielle kostråd, der gav Bitz ideen til bogen.

Her var det tydeligt for ham, hvorfor et koncept som for eksempel kernesundfamilie har så stort et tag i folk. Den personlige historie om at gå fra at have syge, snottede børn til pludselig at strutte af sundhed og energi er mere dragende end Fødevarestyrelsens kostråd om 600 gram frugt og grønt, mere fisk og fuldkorn.

LÆS ARTIKELKostekspert: Jeg kaster op over helseråd

»Derfor har jeg arbejdet med at ’oversætte’ de otte kostråd og gøre det så konkret som muligt. Både ved at bruge min egen faglige baggrund og personlige historie. Formålet med min bog er, at folk skal få helt konkrete opskrifter og inspiration. Men min bog er ikke en manual. Det er en mulighed for at leve sundere«.

Giv dine yndlingsretter et sundt løft
Og i Fødevarestyrelsen er man – ikke overraskende – glad for, at de otte kostråd er blevet gjort lækre og sexede i ’Bitz din sundhed’.

»Bogen arbejder med de otte kostråd på en let og forståelig måde og giver mange gode og praktiske råd om, hvordan man i hverdagen kan leve lidt sundere med kostrådene og omsætter dem til let og lækker mad«, siger Else Molander fra Fødevarestyrelsen.

Derfor indeholder bogen opskrifter på, hvordan lasagnen og bøffen får et sundhedsløft. Ifølge Christian Bitz er det en langt lettere måde at få mere velvære på end at kaste sig ud i kure med forbud, indviklede regler og lange indkøbslister i specialbutikker.

LÆS ARTIKELDamp gør din mad sundere

»Det kan godt være, at der er nogle, der har fået det bedre af ikke at drikke mælk, men hvad er udgangspunktet, de kommer fra? Måske er det ikke mælken, men det, at de er begyndt at spise anderledes og generelt sundere, der gør det. Mange har ikke engang prøvet de otte kostråd, der siger mere frugt og grønt, mere fuldkorn og mere fisk. Hvis folk bare fulgte de råd i stedet for at kaste sig ud i religiøse principper, var der mange, der ville få det meget bedre. Det behøver ikke at være svært eller indviklet at leve sundt«, siger han.

Smør og fløde er tilladt
På indkøbslisten til nogle af bogens opskrifter indgår også fløde og smør. Ikke ’rii-ligt’ smør som i familien Price, men moderate mængder. Men hvordan kan smør, der indeholder mættet fedt og er den lige vej til blodpropper, befinde sig i en bog, der skal gøre os sundere?

»Mit princip er, at der ikke er noget, der er forbudt. Det er mængderne, det kommer an på. Jeg bruger det, fordi jeg synes, det smager godt. Det fremhæver smagen i visse retter, og hvis en klat smør oven på fisken er det, der får folk til at spise mere fisk, synes jeg, det er langt bedre, end hvis man ikke spiser fisk«, siger han og understreger, at det stadig gælder om at holde sig til moderate mængder og ikke sovse maden til i fedt.

GUIDESådan undgår du at blive firmafed

»For mig handler det om livskvalitet, og det skal der være plads til. Et enkelt stykke mørk chokolade kan tilfredsstille den søde trang, hvis det er af en god kvalitet. Det samme med rødvin. Derfor går jeg også ind for, at man bruger ordentlige råvarer«.

Et af Bitz’ budskaber er nemlig, at vi skal lære at mærke, hvad maden gør ved os. Vi skal ikke kun mærke efter, om vi bliver mætte af maden, eller spise bestemte råvarer, fordi vi har hørt, at det er sundt. Vi skal gøre det, fordi vi kan mærke, at vi får det godt af den mad, vi spiser.

LÆS ARTIKELVi doper os til kernesundhed

»Går du for eksempel på McDonald’s og mærker efter, hvad en burger gør ved dig, vil du mærke, at du ikke får hverken energi eller velvære ud af den. Desuden bliver du hurtigt sulten igen. Spiser du i stedet en burger lavet af en god kvalitet oksekød i en fuldkornsbolle med friske grøntsager, vil du få et anderledes anstændigt måltid og mærke forskellen i din krop«.

Drop fokus på vægten
Og ligesom fokusset skal flyttes fra kalorie- og næringsdeklarationer og over til madens sanselighed, mener Christian Bitz også, at mange vil blive sundere, hvis de lærer at se på sundhed som mere end et bestemt tal på vægten.

»Sundhed handler om at se på det hele, om at føle velvære, have energi og overskud. Ikke kun om at veje et bestemt antal kilo. Vi er meget fokuserede på det ydre og materielle. Det slanke er det attraktive, og der er et dogme om, at slank er lig med sund, men det passer ikke«.

LÆS ARTIKELFisk hjælper mod depressionen

I sin tid som model så Christian Bitz mange eksempler på unge kvinder, der måtte sulte sig til en idealvægt og var ved at dø af dårlig samvittighed, hvis de havde spist foie gras og drukket champagne.

»Mange skal kæmpe for at holde sig slanke, og jeg ved, at mange ville være meget sundere og gladere, hvis de vejede et par kilo for meget og i stedet tillod sig nogle af livets fristelser, fordi de ville være i mere balance med sig selv«, siger Christian Bitz.

Drop januars dårlige samvittighed
Den dårlige samvittighed fører nemlig ikke noget godt med sig. Især ikke her i januar, hvor mange går og dunker sig selv i hovedet med decembers madfråseri.

»I stedet for at gå og have dårlig samvittighed over, at man har spist for meget i julen, er det bedre at glæde sig over, at man har haft en hyggelig jul. Og så kan man bruge det som udgangspunkt til at ændre livsstil«.

LÆS ARTIKELDrop nytårsforsættet

For selv om Christian Bitz går ind for, at vi skal droppe den dårlige samvittighed og ikke nødvendigvis gå efter en bestemt vægt, er hans budskab, at vi skal forsøge at leve efter kostprincipperne i så høj grad som muligt.

Men når vi igen skal tilbage på det sundhedsspor, vi måske er faldet af i december, er det vigtigt ikke at sætte for urealistiske mål. To timers daglig træning og en grønsagsdiæt er dømt til at mislykkes.

Små skridt er vejen frem
»Vi vil gerne have de her ’quick fixes’, men de findes ikke. Derimod kan man opnå gode resultater, hvis man tager små skridt ad gangen. For eksempel ved at bevæge sig lidt mere i løbet af dagen, bytte cornflakesene ud med havregryn, det hvide brød ud med en grov variant eller bytte den fede sødmælk i kaffen ud med minimælk eller endnu bedre: drikke sort kaffe. Det er de små skridt, der sætter gang i en positiv spiral, og i det hele taget er det ikke så indviklet at leve sundere. Men det kræver, at man tager et valg hver dag og stiller sig selv spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre for min sundhed?«.

Christian Bitz: ’Bitz din sundhed – fra råd til retter’, Politikens Forlag, 250 kroner. Læsere med Pluskort kan købe bogen med 20 procents rabat i Boghallen.