Blødkogt, hårdkogt, spejlet eller som omelet.

Danskerne spiser æg som aldrig før. I løbet af de seneste ti år er salget af æg steget med 30 procent, viser nye tal fra Fødevarestyrelsen.

Det skyldes i høj grad, at branchen har fået styr på det salmonellaproblem, de sloges med i 1990’erne, siger Lars Lunding, der er formand for konsumægsgruppen i Dansk Landbrugs Erhvervsfjerkræsektion.

Hvor der i 1997 var hele 3.500 tilfælde af salmonellasyge, var tallet i 2009 helt nede på 600 tilfælde.

»For ti år siden havde vi et problem med salmonella, og det fyldte meget i medierne, at man blev syg af at spise æg. I dag har danskerne igen tillid til, at vi har styr på det, og at de trygt og roligt kan spise æg,« siger Lars Lunding.

Kolesterolforskrækkelse
En anden mulig forklaring på danskerne voksende kærlighed til ægget er, at vores kolesterolforskrækkelse har fortaget sig med årene.

»Folk er tilsyneladende blevet mindre æggeforskrækkede«, siger Agnes Pedersen, der er læge og seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet.

Det skyldes, at der det sidste årti har været mindre fokus på kolesterol i maden. Før i tiden fik de kolesterolholdige fødevarer en stor del af skylden for usund levevis i forhold til risikoen for hjertesygdom, men det er senere blevet modificeret.

Køber flere end vi spiser
»Det var en udbredt misforståelse, at skurken først og fremmest var de kolesterolholdige fødevarer. Men det var åbenbart lettere for danskerne at opfatte, at de ikke måtte spise æg, frem for at forstå, at de skulle spise mindre fedt«, siger Agnes Pedersen.

Agnes Pedersen tilføjer, at det øgede salg af æg ikke betyder, at dansker spiser alle de æg, de køber.

Ifølge en kostundersøgelse som DTU Fødevareinstituttet har lavet indeholder danskerne kost nemlig kun fem procent flere æg, end den gjorde for ti år siden. Hun mener, at forskellen i tallene blandt andet skyldes, at vi smider mere mad ud, end vi gjorde før.

Ingen sundhedsrisiko
Selv om danskerne spiser flere æg, holder vi os stadig pænt inden for de tre-fire æg om ugen, som anbefalingerne lyder på, og der er derfor ingen fare på færde.

»Så længe niveauet er som nu, er det ikke noget sundhedsproblem, men hvis det på et tidspunkt stiger drastisk, kan det godt være, at vi skal bede folk holde lidt igen«, siger Agnes Pedersen.