Annonce
Mad 18. dec. 2004 KL. 17.15

Stegte sild i ingefærlage

Ingredienser

8 sildefileter
Salt og peber
Rugmel
Lidt smør til stegning
5 dl eddike
1/2 dl friskpresset appelsinsaft
3 dl sukker
6 sorte peberkorn
1 laurbærblad
1/2 tsk. sennepsfrø
60 g frisk ingefær
1 løg



Sådan gør du
Sildefileterne ordnes: Rygfinnerne klippes. Fileterne krydres med salt og peber. De foldes sammen og gives et lille snit med en kniv - på det sammenbukkede punkt, så de ikke åbner sig under stegningen.

Sildefileterne vendes i rugmel og steges i smør på en pande cirka 5 minutter, indtil de er gyldne og lækre.

Sildene anrettes i en skål og venter på eddikelagen. I en gryde blandes eddike, appelsinsaft, sukker, peberkorn, laurbærblad, sennepsfrø. Bring indholdet i kog, lagen er klar, når sukkeret er smeltet.

Tag gryden af varmen og tilsæt frisk ingefær i 1 cm tykke skiver samt løgringe. Når lagen er afkølet, hældes den hen over de stegte sild og sættes i køleskabet. Trækker 1-2 dage i køleskabet.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer