Annonce
Annonce
Annonce
Mad 24. jun. 2012 KL. 09.00

Hæld øl ned til jomfruhummeren og chokoladekagen

Her indgår øllet blandt andet i en let ret med jomfruhummerhaler og en jordbær-rabarber-dessert.

Carsten Kyster

Madskribent på bl.a. Politiken. Kyster er også kendt fra tv-udsendelsen 'Harry med far i køkkenet' på DR 1.

Har arbejdet som kok på blandt andet restaurant Husets køkken i Århus og Café Amokka i København. Han har også svinget kokkekniven i Sydney og London, hvor han arbejdede sammen med kokken Peter Gordon og Jamie Oliver.

De seneste syv år har han desuden været kokkekonsulent på restauranten The House i Chang Mai, Thailand, som er ejet af danskeren Hans Christensen. Kyster har også skrevet en række kogebøger.

Langt ude på Djursland brygger mosekonen stadig.

Men her findes også en mand, som har gang i noget, som er meget mere fornuftigt og velsmagende; brygmester Peder Zacho Hansen brygger nemlig det skønneste øl i miles omkreds.

MADKLUBBliv medlem af Politiken Madklub og få en lækker velkomstgave

Hans bryggeri, Ebeltoft Gårdbryggeri, ligger lidt nord for Ebeltoft, lige præcis midt i Hyllested Skovgårde.

LÆS ARTIKEL 3 måder at bruge sommerens nye økokartofler

Kan man leve af at brygge øl i dag i så små mængder, tænker jeg, og Peder Zacho Hansen forklarer, at første mål selvfølgelig er at lave velsmagende øl med lidt kant.

Øllet skal ikke være kejserens nye klæder; det skal smage af øl, som folk allerede kender, men med en overraskelse i smagen. Så har man en sikker vinder!

Men var det ikke, fordi Peder Zacho Hansen som maskiningeniør selv kan håndtere og reparere maskinerne, ville vejen frem være meget lang og dyr for et lille gårdbryggeri.



Det hele begyndte en del år tilbage, da Peder Zacho Hansen var studerende.

Han fik nogle hjemmebryggerisæt, som havde overskredet sidste salgsdato, af sin moster, som dengang ejede en Matas. Der blev brygget øl og vin i lange baner på det lille kollegieværelse.

Smagsoplevelsen var godt nok ikke stor, men drikkene havde en o.k. effekt, og det er jo altid noget, når man er studerende. I sommeren 2008 besluttede Peder Zacho Hansen, at nu skulle projektet for alvor prøves af med et hjemmekit, som havde lidt mere klasse end dem fra Matas.

Ved hjælp af det producerede han 25 liter okay øl, og det greb om sig, indtil han i 2009 begyndte at brygge gårdens øl i større mængder.

LÆS ARTIKEL Fem kendte kokke fortæller: Få deres opskrifter på barndommens særlige retter

Peder Zacho Hansen justerer løbende sine opskrifter, men holder sig »midt på kørebanen« med lidt svingen til højre og lidt til venstre, og altid bibeholder han den gode smag, farve og alkoholprocenterne.

Malten bliver købt i England på det gamle malteri, Wornminister, og humlen kommer fra Storbritannien, Tyskland, USA og Frankrig. Det er blomsterne fra humlen, han bruger, da de giver øllet en mere forfinet smag end humlepiller, som er lavet på hele planten.



Hvor finder du inspiration til dine øl?

»Ved at drikke øl. Den sidste helt store oplevelse var på en rejse til en drikkevaremesse i Tyskland, hvor jeg smagte en helt almindelig tysk pilsner, som bare sparkede benene helt væk under mig.

Jeg drak den, nød den, bestilte en mere og tænkte, at den slags pilsner skulle jeg hurtigt hjem at brygge på min egen facon, og nu er den blevet til en upasteuriseret Gårdbryggeriet øl«.

LÆS ARTIKEL Paul Cunninghams engelske livretter

»Mine øl skal være lettilgængelige, det er sådan, jeg selv ønsker, en øl skal være, så det er også dem, jeg brygger.

Jeg leder ikke efter små unikaproduktioner, men jeg skal bevare og have et håndværk og en gårdølssmagsoplevelse, så er jeg sikker på, at vi overlever, selv om mange mikrobryggerier i dag er tvunget til at blive supermarkedskommercielle for at overleve den konkurrence, der er på ølmarkedet«.



Ebeltoft Gårdbryggeri, Skovgårde Bygade 4, Hyllested Skovgårde, Ebeltoft.
På bryggeriet er cafeen åben hele sommeren fra klokken 11 til 18 undtagen søndag. Derudover fås bryggeriets øl og limonader især på cafeer og restauranter, men også i visse vin- og delikatesseforretninger. Online kan de købes hos realdrinks.dkog ebeltoftgaardbryggeri.dk.

LÆS ARTIKEL Katrine Klinkens bedste opskrifter