Annonce
Vi guider 11. maj. 2008 KL. 14.00

Vi guider Råvareguide: Prøv den milde majroe

Men den er også sprød som en radise og er snart klar til høst.

Vi guider
  1. Råvareguide: Grim frugt smager fantastisk

    Den jamaicanske citrusfrugt ugli skal ikke bedømmes på sit rynkede, grønne ydre. Se flere detaljer

  2. Råvareguide: Okra deler vandene
  3. Råvareguide: Nyd kørvel i massevis
  4. Råvareguide: Kaffirlimeblade
  5. Råvareguide. Vilde ris er sunde
  6. Råvareguide: Drum sticks
  7. Råvareguide: Brug hørfrø med måde
  8. Mød verdens bitreste frugt
  9. Råvareguide: Kayote er med på den værste
  10. Råvareguide: Grill en butternut squash
  11. Råvareguide: Nigellafrø til det søde og bitre
  12. Råvareguide: Ramsløg er det nye hit
  13. Råvareguide: Grønkål dur til meget
  14. Prøv Skorzonerroden
  15. Citrongræs skal have tæsk
  16. Kapers er en blomst
  17. Lær at bruge de fem grundsmage
  18. Eksplosive granatæbler
  19. Prøv casavaroden til salt og sødt
  20. Råvareguide: Karry duer ikke uden bukkehornsfrø
Se alle guider

Majroen

Flere farver. Majroen nedstammer fra den vilde agerkål og findes i mange farver: med hvid, gul, rød eller lyserød skræl og med hvidt eller gult kød. Den mest almindelige er hvid med en rødlig top.

Navet. Den er mere populær i Tyskland og Frankrig, end den er herhjemme. Franskmændene koger den bl.a. med lammekød i forårsretten 'navarin' – majroen, der hedder navet på fransk, har givet retten navn.

Der er flere bud på, hvem der først begyndte at spise majroer.

Nogle mener, at kinesere i det nordlige Kina spiste roerne 5.000 f.Kr., andre at antikkens grækere nød dem, og atter andre mener, at det var nordeuropæere, der først tyggede på majroerne.

Der er en vis sandsynlighed for, at det er os nordeuropæere, der var først med på kærren. For det karakteristiske ved majroen er, at den trives bedst i køligt og fugtigt vejr. Og det gør den i sjælden grad nem at dyrke.

Ikke bare herhjemme, men også i det nordlige Sverige og Norge samt i Grønland, hvor majroer er en almindelig grøntsag; og hvor de på grund af klimaet kan udvikle sig til at være næsten frugtsøde.

Årets første afgrøde
Der er nemlig en nøje sammenhæng mellem varme/vand og majroens bitterhed og tekstur. For megen varme og for lidt vand giver en bitter og træet roe, der er så godt som uspiselig.

Derfor sås det første hold majroer typisk sidst i marts, så snart jorden er til at arbejde med.

Og fordi roerne gror hurtigt – næsten som radiser, som de i øvrigt deler træk med – kan de første majroer nydes allerede 45 dage senere, i maj, hvilket gør dem til årets første afgrøde.

Forårets majroer er bedst, når de ikke er meget større end en femkrone. De behøver ikke at blive skrællet, men skal bare skrubbes, og de smager fantastisk af sprød radise, der møder mild pære.

Nydes tilberedt eller rå
De kan rives til råkost og blandes med lidt limesaft og muskat, timian, fennikelfrø eller persille. De kan også sauteres, koges, grilles, friteres, ovnbages. I det hele taget kan en majroe klare næsten alt det, man i køkkenet kan finde på at udsætte en gulerod eller kartoffel for.

Efteråret byder på anden ombæring af majroerne. De sås typisk i slutningen af juli, hvor de vandes godt, hvis det er meget varmt.

De bliver lidt større end forårets kuld, har en kraftigere skal, der skal skrælles som en kartoffel, og de er gode i for eksempel supper eller bagt i ovnen – i kogende vand er de møre efter 6-10 minutter og i ovnen efter 35-45 minutter.

Majroer indeholder meget vand og skal spises hurtigt efter anskaffelsen, ellers mister de sprødhed.

De kan holde sig maksimalt en uge i køleskabet.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer