Annonce
Vi guider 17. okt. 2008 KL. 10.47

Vi guider Sparepæren er blevet hyggeligere

Ikke alle sparepærer giver et koldt, hvidt lys. De seneste par år er der kommet flere ’bløde’ A-pærer på markedet. Afstanden mellem gløde- pæren og dens miljøvenlige søster er blevet mindre, mener Elsparefonden.

Vi guider
  1. Glødepærens afløser bliver billigere

    Sparepærer til lavpris er på vej ud i butikkerne. Se her, hvordan du tjekker kvaliteten og hvilken type, du skal bruge. Se flere detaljer

  2. Det sparer du på at skifte
  3. Kom ikke for tæt på
Se alle guider

Godt lys

A-pærer findes ikke med præcis samme lysstyrke som glødepærer.

Hvis du vil være sikker på, at lyset er godt nok, er det derfor en god idé at vælge en A-pære med lidt større lysstyrke end den glødepære, den skal erstatte.

A-pærens farvetemperatur fortæller, om lyset virker varmt eller koldt. Jo lavere farvetemperatur, desto varmere farve. En glødepære har en farvetemperatur på 2700 K.

Er du ude efter en varm A-pære, bør du således gå efter dem med en farvetemperatur omkring 2700 K. Nogle steder kan du se pæren tændt, inden du køber den.

Der findes også A-pærer, der kan dæmpes. I så fald står det på emballagen.

Vælg en facon, der passer til lampen og ikke stikker ud af lampeskærmen.

Brug en glødepære eller halogenpære de steder, hvor det er vigtigt at kunne se farverne klart. For eksempel over spisebordet eller ved spejlet.

A-pærens evne til at gengive farver angives efter en skala fra 0 til 100, det såkaldte Ra-indeks.

Dagslys ligger på 100 på skalaen, og en glødepære på 99-100. En A-pære har en Ra-værdi på 80 eller derover.

På Elsparefondens A-pæreliste kan du se Ra-værdierne for de anbefalede A-pærer.

Kilde: Elsparefonden

De bliver ofte beskyldt for ikke at være lige så hyggelige som de go’e gamle glødepærer – at de giver et koldt lys, der flimrer og er svært at se klart i.

Men A-pærer er ikke, hvad de har været. De seneste år er der kommet mange nye energisparepærer på markedet. Og det betyder, at afstanden mellem gløde- og sparepæren er blevet mindre, fortæller projektleder Poul Erik Pedersen fra Elsparefonden, der med en ny kampagne ønsker at gøre op med nogle af de fordomme, der hersker om sparepærer.

»Du kan sagtens få en elsparepære i en varm farve, der kan være lige så hyggelig at kigge på. Vi siger ikke, at lyset er det samme som i en glødepære. Men til en lang række formål er det lige så godt«, mener han.

Køb kvalitet
Hvis man vælger en sparepære af dårlig kvalitet, kan det ifølge Poul Erik Pedersen være en af grundene til, at lyset er koldt og hårdt. Køber man i stedet en A-pære, der er mærket med Elsparemærket og har en lav farvetemperatur på under 2700 K, vil lyset være varmere. Og kun få vil bemærke, at lyset ikke kommer fra en glødepære, mener han.

»Når sparepærerne typisk har haft et mere koldt lys, skyldes det pulveret på indersiden af lysstofrøret. Det bestemmer pærens farveegenskaber, og tidligere har det været fremstillet af et billigere materiale. Men i dag er det en fordom, at lyset altid er koldt. Nu kan du få både og. Desuden var A-pærerne også altid større end glødepærerne og havde en anden form, hvilket gav en anden fordeling af lyset. Men nu fås de i samme facon og størrelse som glødepærerne«, forklarer Poul Erik Pedersen.

Ikke helt det samme
Han erkender dog, at evnen til at gengive farver stadig ikke er lige så god hos sparepærerne:

»Til almindelig læsning og skrivning er det ganske udmærket. Men sparepærerne er ikke helt så gode til at gengive farver. Hvis du vil lyse et oliemaleri op eller have, at bøffen på spisebordet skal være rigtig rød, så er der nogle steder, man kan overveje at supplere med en halogenpære«, siger han.

Suppler med spots
Den holdning deler lysarkitekt Asger Bay Christiansen, der lever af at rådgive om lysindretning og har sat lys i flere virksomheder, ministerier og kirker.

»Elsparepærer er geniale til at lyse gangen op, carporten eller loftet i et stort rum. Men det er svært at hygge sig og se rigtig skarpt i det lys. For det har kun ni farver«, forklarer han.

Dryp med godt lys
»Det vil sige, at lyset fra elsparepærer kun indeholder en type rød og ikke de 800 nuancer, der findes i virkeligheden. Når jeg spiser middagsmad med min elskede, vil jeg have et godt lys. I mit firma plejer vi at indrette med 80 eller 90 procent sparepærer, og så dryppe lidt rigtig godt lys hist og her«, siger Asger Bay Christiansen.

Han mener, at kombinationen af forskellige lystyper er nøglen til god belysning og et lavt elforbrug. Et af hans principper er, at lys aldrig må blænde, og at godt lys også kræver mørke, fordi kontraster er vigtige for vores syn.

Sluk lyset
»Hvis du vil spare på energien, er det allervigtigste råd at slukke lyset, når du ikke er i rummet. Desuden ser du bedre, hvis en del af lyset omkring dig er slukket, fordi mørket gør, at øjet bedre kan koncentrere sig om lyset. Min lærer på Arkitektskolen plejede at sige, at der er skummetmælkslys og piskeflødelys. Piskefløden koster mere, og man spiser den derfor ikke på havregrynene om morgenen. Men man kan ikke undvære den, når man skal spise sauce om aftenen«, siger han.

Et af hans bedste råd er at spare på lyset i det hele taget. Hvad enten man bruger sparepærer eller halogenspots.

»I stedet for at have alle otte sparepærer tændt i stuen, kunne man slukke to af dem og så tænde en enkelt 35 watt halogen. Og omvendt: Hvis du ikke synes, at du kan se ordentligt i sparepærelyset og derfor anskaffer dig en lampe ekstra, har du jo ikke sparet noget. Man skal huske, at det også kan lade sig gøre at spare på sparepærerne«, understreger Asger Bay Christiansen.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer