En møgbeskidt, tør hånd åbner sig og åbenbarer cirka 10 forskellige slags små, fine blomster.

Her er bl.a. lidt morgenfrue, vild stedmor, karseblomst og stevia, og nu signalerer hånden, at vi skal smage på dem alle.

Hånden tilhører Pia Bischoff, der er indehaver af produktionshaven Urteriet ved Østerby på Læsø, og hun forklarer begejstret, hvorfor de små blomster, som vi umiddelbart ellers hellere ville lave en fin lille buket ud af, er så oplagte lækkerbiskener:

»Alle de bedste ting i planten sidder jo i blomsten!«.

Det gælder sådan set også de grøntsager og urter, vi dyrker i vores haver – MADs udsendte kan f.eks. varmt anbefale at smage på mynteblomst eller purløgsblomst – men i dag er fokus på de spiselige planter, der vokser alle mulige andre steder: i skovbunden, i grøftekanten, i engen, på træerne og sågar ukrudtet i vores haver.

LÆS ARTIKEL Få historien bag butikkernes gourmetsalt

Pia Bischoff, der er uddannet phytoterapeut (urtebehandler, red.), er ved siden af driften af sin omfattende urte- og grønsagshave nemlig også en passioneret ’sanker’ – en, der finder sin mad i den vilde natur.

I takt med at årstiderne skifter, bringer hun således alt fra brændenælder og ukrudt til bær og svampe med sig hjem fra sine vandreture rundt i Læsøs mange naturområder – og i dag har hun MAD på slæb.

Efter en kort og meget begejstret introduktion til urtehaven tager vi den første og bedste sti ind i den lille skov, der ligger lige ved siden af. Her bliver det hurtigt klart, at vi må gemme et decideret interview med vores ekspertsanker til senere, for hun suser først den ene vej og så den anden, hver gang hendes skarpe blik fanger noget af interesse i skovbunden.

Det er mere reglen end undtagelsen, at vores rødmossede guide står dybt foroverbøjet i færd med at plukke, klippe eller skære et eller andet spiseligt – og det er ikke en oplagt interviewsituation.

Er  du kørt træt i supermarkedets slatne rucola, kan du prøve spæde skud af for eksempel mælkebøtte, brændenælde eller skvalderkål som alternativ. Foto: Helle HarnischDet gør dog ikke så meget. Der er masser af information i bare at iagttage Pia Bischoff. På et tidspunkt opdager hun f.eks. en rørhat:

»Jeg kan ikke lige se hvilken slags, men den smager da godt«, og da hun energisk forsøger at finde en til, kommer der pludselig et jubeludbrud fra den 57-årige kvinde:

»Det er en karljohansvamp! Hvor heldigt kan man bukke sig ned? Hold da kæft, hvor er den flot«.

Topkok på tur
Ellers er det primært et væld af forskellige urter, som Pia Bischoff finder frem, og hendes viden om lige præcis vilde urters smag har længe sikret hende faste kunder blandt forskellige restauranter, både her på Læsø og »ovre i Jylland«.

Da den lokale Restaurant Strandgården stadig havde det ambitiøse kokkepar Allan Poulsen og Casper Gustafsen i køkkenet, var det bl.a. hendes urter, som sørgede for, at resta uranten indkasserede den ene topanmeldelse efter den anden.

LÆS ARTIKELBrødet er farligere end osten

Poulsen og Gustafsen gik efter en modernisering af det nordiske køkken med direkte inspiration fra den nu verdensberømte restaurant Noma i København – og på Noma har sankningens kunst da også en høj stjerne.

Faktisk står chefkok René Redzepi, så ofte han kan, selv for plukning af spændende urter til sine gastronomiske eksperimenter. Når der er hul i kalenderen, tager Redzepi således turen op til Lammefjorden, hvor han især går efter strandurter som strandsennep, skørbugsurt og nordisk koriander.

Skovbunden  er et stort spisekammer, hvis du kigger godt efter. Pia Bischoff er garvet sanker, men kan stadig begejstres, når hun finder en delikatesse i Læsøs natur. Helle HarnischKokke med mod på noget nyt søger i det hele taget i stor stil ud i naturen, men en strøm af bøger om sankning vidner også om en generelt stigende popularitet – måske fordi mange har måttet spænde livremmen ind i disse økonomiske krisetider.

LÆS ARTIKELFattigrøv vil gøre dig sund for en slik

At der er penge at spare, er Steen Viggo Jensen et levende bevis på. Han er tidligere hjemløs og levede for år tilbage, med egne ord, to år »i og med den fynske natur«. I dag har han igen tag over hovedet, men årene uden penge har gjort ham til lidt af en ekspert i sankning, og han har bl.a. udgivet bogen ’Vorherres køkkenhave’, hvor han deler ud af sin viden.

»Naturen er jo et overflødighedshorn. Det er kun fantasien, der sætter grænser«, konstaterer han.

I dag er den rent praktiske søgen efter føde dog mindre vigtig for Steen Viggo Jensen. De regelmæssige ture i skoven har et større formål:

Foto:  Helle Harnisch»Jeg sanker strøm til de mentale batterier. Og jeg får en masse vidunderlige oplevelser af naturen, som jeg ellers aldrig ville få«.

Pia Bischoff kunne ikke være mere enig, og Viggo Steen Jensens bog står naturligvis også i hendes reol. Selv om flere har fået øjnene op for sankningens glæder, mener hun, at det stadig er for få.

LÆS ARTIKELLav sund, lækker mad med frosne grøntsager

»Det er da lidt skægt, at du bare kan gå ud og finde mad til et helt måltid i naturen. Det ved folk jo ikke«, som hun siger.

Hun synes i hvert fald selv, at det er en decideret fornøjelse. Det kan der ikke være tvivl om efter turen ned ad skovstien.

»Hov!«, råber hun f.eks. pludselig højt midt i en sætning og går målrettet et par meter til venstre for stien, hvor hun triumferende rækker enhver sankers favoritfund i vejret.

»Her er en orange kantarel«, siger hun med et stort smil.

GUIDE Svampejagt: Svampen skal lugte af sæd