Annonce
Annonce
Annonce
Vi guider 22. jan. 2011 KL. 06.00

Vi guider Knivskarp tysk hvidvin når toppen

Vi ser heldigvis af og til tysk vin i vintesten. Men sjældent i en kvalitet som ugens riesling fra Gunderloch – så vi når også op seks glas i denne uge.

Næste uges tilbud

MAD prøvesmager vine, som er på tilbud i den kommende uge.?

Vinene er udvalgt af de deltagende forhandlere og anmeldes på skift af Henrik Steen Andersen og Thomas Ilkjær. Vinenes kvalitet vurderes i forhold til prisen.

Der gives karakter fra 1 til 6 glas.

Rieslingen er tør og gæret ud og fremstår sylespids og præcis med en skarp syre.

Den kan gemmes flere år – og i øvrigt kan en flaske drikkes over en hel uge. Drikker man den nu, skal den have meget ilt.

Vinguiden uge 4

30-60 kroner

Rosso veronese 2009 Cantina di Soave, Veneto, Italien

Fakta, 3 liter for 99 kr. (BiB)

Let og frugtig duft med sødligt strejf. Ret saftig smag, let med pænt balanceret. Uprætentiøs tørstslukker.








Tawny, Burmester (uden årgang), Douro, Portugal

Philipson Wine, 1 fl. for 40 kr. ved 12 fl.

Enkel duft – tørret frugt og puddersukker. Sødmen dominerer i smagen. Simpel og ikke helt ren, men drikkelig – og billig!













Cabernet sauvignon 2009, reserva Leyda, Maipo Valley, Chile

Vinens Verden, www.wine.dk, 1 fl. for 49 kr.

Ganske kultiveret og nedtonet duft. Pænt koncentreret smag. En behageligt diskret Chile-vin.













Rhône by Roger Sabon 2009, Rhône, Frankrig

Superbest, 1 fl. for 60 kr.

Ret let, bred blommefrugt – grenache. Middel fyldig smag med lidt tannin. Let sag fra Syd-rhône. Lidt kedelig.











Periquita 2007 Fonseca, Setúbal, Portugal

Føtex, 1 fl. for 40 kr.

Krydret og rustik duft. Ikke rigtig harmonisk smagsyren ’stritter’ på en unaturlig måde. Var engang et godt køb.









60-100 kroner




Riesling Trocken 2009 Gunderloch, Rheinhessen, Tyskland

Vinens Verden, www.wine.dk, 1 fl. for 99 kr.

Cool, mineralsk, citrusnæse. Lidt lukket, men ultraren duft. Også ren smag med knivskarp syre og fin koncentration. Sådan!
















Colheita 2000 Burmester, Douro, Portugal

Philipson Wine, 1 fl. for 100 kr. ved 12 fl.

Rig næse med puddersukker, kanel og dadler. Ret stor sødme, men også friskhed og et pift af syre. Lækker – klart bedre end den billige tawny.












Poderuccio 2008 Camigliano, Toscana, Italien

Føtex, 2 fl. for 120 kr.

Mørkt frugtig duft med ristet fad og let sødme. Også fad i en ret rund smag. Moderne og venlig stil.












Vina Alberdi 2003 Reserva La Rioja Alta, Rioja, Spanien

Superbest, 1 fl. for 80 kr.

Old school rioja med vanilje-fadpræg. Lidt tør smag uden den store fylde. Men en vis karakter har den.












Zahara 2009 Casa di Grazia, Sicilien, Italien

Løgismose Vin, 1 fl. for 89 kr.

Frisk, kølig og let aromatisk – om end diskret. Også frisk smag (trods 14 pct.) med god syre og middel koncentration.