Annonce
Vi guider 30. jul. 2011 KL. 06.00

Vi guider Vintest: Rustikke europæere fås til en god pris

Politikens vinanmelder Thomas Ilkjær fremhæver en enkelt hvidvin blandt et felt af røde i denne uges vintest.

Vintesten


MAD prøvesmager vine, som er på tilbud i den kommende uge.

Vinene er udvalgt af de deltagende forhandlere og anmeldes på skift af Henrik Steen Andersen og Thomas Ilkjær.

Vinenes kvalitet vurderes i forhold til prisen. Der gives karakter fra 1 til 6 glas.

Italien og Frankrig viser i denne uge, at man ikke behøver stå tilbage for de oversøiske vinlande, hvad angår enkle vine til fornuftige – eller i hvert fald rimelige – priser. Men det er den friske, rustikke og til tider stramme stil, der dominerer.

I mængden af røde vine bør den hvide Soave, som er blandt testens bedste, bemærkes.

VINTESTEN UGE 31

30-60 kroner

Syrvina 2009
Italien

Kvickly, 3 fl. for 100 kr.

Enkel, rustik vin med ganske rank struktur. Udmærket modenhed. Mere vinøs end normalt til prisen. Giv den luft i glasset eller karaffel.









Borgone 2009 Camigliano
Toscana, Italien

Netto, 1 fl. for 45 kr.

Middelfyldig og velbalanceret vin i enkel, saftig og bær-præget stil. Anelse tørhed i afslutningen med lidt jord-toner. Mere personlighed end normalt til prisen.










Principauté Orange 2010 L'Ameillaud
Rhône, Frankrig


Erik Sørensen Vin, 6 fl. for 329,70 kr.

Ung, lidt rustik vin med god balance mellem en saftig frugt, lidt tannin og en krydret tone. Fuldmoden, men ikke for sødmefuld. Enkel, men ærlig og ligetil stil.










Bergerie de Lunès 2010 Jean Jean
Languedoc, Frankrig

Irma, 2 fl. for 79 kr.

Forholdsvis enkel, tørstslukkende rosé i vinøs stil med balanceret stramhed. Ukompliceret vin til et glas i utide og f.eks. kraftigere salater og fiskesuppe.










Villa Teseo 2007 Castellani
Toscana, Italien

Skjold-Burne, 2 fl. for 110 kr.

Middelfyldig og ret syrerig vin med en frisk, saftig frugt, der savner noget modenhed og dybde. Relativ simpel og bedst til mad med syre, f.eks. saucer med tomat eller citron.







60-100 kroner

Gigondas Reserve des Fustiers 2009 Léon Pergigal
Rhône, Frankrig

Kvickly, 1 fl. for 79 kr.

Fyldig, velbalanceret vin med fuldmoden bærfrugt. Fin kompleksitet med krydderurter, blommer og lidt lakrids. Rigelig alkohol.











Soave Classico 2010 Prà
Veneto, Italien

Erik Sørensen Vin, 6 fl. for 479,70 kr.

Frisk vin med indbydende duft af blomster og lidt pærefrugt. Fin tæthed og en 'mineralsk' tone, der hæver den over de mere enkle Soave-vine.











Dolcetto d'Alba 2009 Beni di Batasiolo
Piemonte, Italien

Skjold-Burne, 1 fl. for 89,75 kr.

Ung og lidt 'rå' vin med ind-bydende, saftig bærfrugt, lidt jordtoner og både en del syre og tannin. Savner lidt dybde og kompleksitet til prisen, men er dejlig autentisk.











Gigondas 2010 Domaine Bouscatiere
Rhône, Frankrig

Irma, 2 flasker 149 kr.

Ung og forholdsvis stram vin med en vegetal/medicinsk tone. Behøver lidt luft og kraftig mad på tallerknen. Får mere frugtpræg med luft, men savner noget dybde.











Brolo di Campofiorin 2008 Masi
Veneto, Italien

Netto, 1 fl. for 75 kr.

Middelfyldig vin med et vegetalt og let parfumeret præg. Pæn koncentration i afslutningen, men lidt for saftpræget uden nok dybde. Ikke på sædvanligt niveau.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer