Kollega Mønster var tilfreds sidste uge. Det er jeg sådan set også denne uge. For der er flere rigtig gode vine, og det gennemsnitlige niveau er pænt.

Se hele listen over vine her.

Det er ved at blive moderne, at også billige supermarkedsvine dyrkes økologisk. Det sker f.eks. for den spanske Monastrell fra producenten Castano. I det tørre og varme klima er det givetvis lettere at holde sig fra ’forbudte’ stoffer for at undgå sygdom.

I vinen får man den lille ekstra tone af kompleksitet, som ofte findes i økologiske og biodynamiske vine. Den er rigtig god til en fornuftig pris.

God genganger
I et lidt højere prisleje finder vi dels en Rhône (igen, igen!), dels en rigtig fin, lille Bordeaux.

Jeg har fulgt Fronsac-vinen gennem mange år – faktisk indgik den som vinder i en af mine allerførste artikler her i Politiken, hvor der skulle findes en god vin til vildt – og den er næsten altid pålidelig og charmerende. Den har en god merlot-karakter med antydninger af Pomerol gennem den diskrete trøffeltone, som den har.

Og det er ikke så tosset al den stund, at vine fra Pomerol normalt begynder 4-5 gange højere i pris.

Så endnu et eksempel på, at man med fordel kan ’købe ned’, dvs. købe mindre prestigiøse kommuner og regioner, som jævnligt giver vin i stil med de mere kendte søskende, men uden at man betaler de første 25-50 pct. bare for navnet.

Kort sagt: Usnobbet vin giver mere valuta for pengene.

Kvalitet for få penge
Fronsac er en kommune i Bordeaux, som ikke trækker de store overskrifter. Det er overvejende små ejendomme, og merlot er den dominerende drue. Kvaliteten har været stigende de seneste 10-15 år. Man kan diskutere, om vinene minder mest om St. Emilion eller Pomerol, men for forbrugeren betyder det ikke så meget.

Man får vin af kvalitet uden at skulle betale ekstra for det fine navn.