0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Kompleksitet. Jonas Hassen Khemiri føler, at han ville forråde sine romaner, hvis han sagde, at de var en kritik af noget bestemt, som for eksempel racisme, behandlingen af flygtninge eller selvgodheden på venstrefløjen.

Forfatter: »Jeg skriver bare om samtidens Sverige«

Den svenske forfatter Jonas Hassen Khemiris skuespil bliver opført i Berlin og New York. Men for ham er romanen verdens bedste format til at vise, hvor kompleks virkeligheden er. Netop det forsøger han sig med i sin første egentlige roman i 9 år, som lige er udkommet på dansk.

FOR ABONNENTER

Da Jonas Hassen Khemiri var yngre, var han efter eget udsagn ikke ligefrem blandt de sejeste og mest modige. Når han og hans venner stod og hang til en fest, havde de faktisk så svært ved at gå over og tale med pigerne, at de var nødt til at opfinde et koncept, de kaldte ’at fylde på Erfaringsbanken’.

»Erfaringsbanken er et princip om, at hvis noget efterlader et minde, man virkelig husker, er det også værd at gøre. Uagtet at folk griner af én og synes, man er latterlig. Så det var ligesom et redskab for os til faktisk at tage del i livet«, forklarer Khemiri, idet den to meter høje svensker med det lange, mørke hår sætter sig i stolen i Gyldendals gamle bygninger i København.

Men det, der virker i teorien, fungerer sjældent i praksis. Spørger man ham, hvad det vildeste, Erfaringsbanken nogensinde har fået ham til at gøre, er, husker han faktisk ikke andet end at stå til de der fester og sige ’kom nu, vi gør det!’, men alligevel ende med at stirre ned i sin øl og ikke turde.

Khemiri debuterede i 2003 med ’Et øje rødt’. Romanen handler om den unge mand Halim og trak på Khemiris egne erfaringer som barn af en svensk mor og en tunesisk far. Efter udgivelsen gik der ikke længe, inden han fik mærkatet ’indvandrerforfatter’. Det har han imidlertid svært ved at forstå, for han mener ikke, at han skriver ’indvandrerlitteratur’. Hans tekster handler bare om nutidige svenskere. Ganske vist har de oftest udenlandske baggrunde, men de er alle vokset op med Kalles Kaviar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce