Man kan ikke beskylde Lars Løkke Rasmussen (V) for ikke have at investeret kræfter i at tale Udkantsdanmark op. Med udflytning af tusinder af statslige arbejdspladser, en liberaliseret planlov og landbrugspakke, der er blevet lovprist på Axelborg, har skiftende ministre systematisk iscenesat regeringen som en enhed, der målrettet arbejder på at genoprette balancen i et Danmark, der er ved at knække over mellem centrum og periferi.
’Produktions-Danmark’ har været blandt de mange positivt ladede buzzwords for den del af Danmark langt væk fra hovedstads- og trekantområdet, som regeringen vil prioritere og gøre økonomisk selvbærende.
Bedømt på den skala er de aktuelle forhandlinger i de finere kontorer på Rønne Havn blandt de mere interessante. Sikkerhedspolitiske spændinger mellem Moskva og Stockholm har betydet, at en økonomisk attraktiv appelsin lige om lidt kan falde ned i turbanen på kongerigets østligste del, Bornholm. Det 1.200 km. lange gasledningsprojekt ved navn Nord Stream 2 viser for tiden betydelig interesse for at benytte Rønne Havn som opmagasineringsplads for store mængder af finskproducerede gasrør, inden de skal lægges ud på havbunden som led i det store russiske energiprojekt. Med klare, sikkerhedspolitiske undertoner.
På Bornholm taler de om mulighed for at hente trecifrede millionindtægter til den økonomisk trængte klippeø. Og vel at mærke penge, som øen kan skaffe sig uden at ligge i konkurrence med landets øvrige kommuner om placering af havvindmølleparker, politiskoler, statslige arbejdspladser og så videre. Der er samtidig tale om et projekt, som vil være et resultat af års arbejde med at gøre øens største havn attraktiv som offshore- og udviklingshavn.
