Granskningen af det amerikanske valgresultat har været i gang, siden resultatet forelå onsdag. Trump fik primært flertal blandt valgmændene, fordi det lykkedes ham at skabe en koalition mellem den hvide arbejderklasse og den hvide middelklasse i det gamle ’Produktionsamerika’ i Midtvesten. Her var der ifølge Confessore & Cohn i New York Times en afgørende andel vælgere, som i 2012 stemte på Obama. Men denne gang hellere skiftede parti, end de stemte på en demokrat, de ikke kunne identificere sig med.
Forenkler man tingene en anelse, kan man sige, at det 20. århundrede på den måde vandt en snæver sejr over det 21. århundrede. Vestkysten med sine drømmefabrikker og it-virksomheder, i forbund med det nordøstlige USA – der er hjemsted for den højprofitable del af den gamle økonomi – tabte knebent til de nedkørte produktionsregioner midt i landet. Vestkysten og det nordøstlige USA, hvor omkring halvdelen af verdens 25 bedste universiteter ligger, måtte se sig besejret af det intellektuelt mere jævne, industrielle Amerika.
At den kandidat, der blev foretrukket i de fremgangsrige, kosmopolitiske og veluddannede kystregioner, led nederlag, er selvfølgelig blevet kommenteret med vildskab i de medier, der læses af fremgangsrige, kosmopolitiske og veluddannede mennesker.
For eksempel beskrev David Remnick i The New Yorker valget som »en amerikansk tragedie«. Og derfor samtidig en triumf for »chauvinisme, autoritarisme, misogyni og racisme«. Hvor Obama havde været »hæderlig, værdig og generøs«, ville magten nu overgå til en mand, der ikke havde holdt sig for god til at modtage støtte fra »xenofober og tilhængere af hvidt overherredømme«.
