Valborg Olivia Hansen husker tilbage på sin syv år lange skoletid i landsbyskolen.
»Lærerinden slog og og kneb os, så vi var både sorte, blå og grønne og gule på armene. Engang, da jeg var otte år, havde jeg skrevet brødbakke med to g’er, brødbagge, i stedet for med to k’er. Hun fik et raserianfald, så hun slog mig i hovedet, skiftevis med venstre og højre hånd, på højre og venstre side, så hovedet dinglede, og med fuld kraft i ansigtet, så næsen sprang op og blødte voldsomt og stærkt«.
Sådan beskriver Valborg Olivia Hansen sit minde om skolen i begyndelsen af 1900-tallet i en nedskrevet erindringsberetning, der i dag opbevares på Københavns Stadsarkiv.
I år fejrer den danske folkeskole sit 200-års jubilæum. I alle de år har skolen været centrum for uddannelsen af landets børn, stedet, hvor de opsamler viden og dannelse, hvor de leger med deres jævnaldrende i frikvartererne og spiser madpakker i fællesskab.
