Engeline Johanne Wilhelmine Kirkegaard var alene, da hun fødte, så ingen ved, om barnet var dødt ved fødslen, eller om det døde, fordi hun forsømte det.
Men dømt blev den unge pige. Ikke alene for uforsvarlig omgang ved barnefødsel, som Københavns Politiret besluttede i 1902, men for regulært barnemord, som Højesteret ville det. Det kunne umuligt passe, at Engeline havde været fuldkommen bevidstløs under hele forløbet, lød det i dommen over en af de mange unge piger, der op gennem 1900-tallet løste deres problem som udstødte ved at forsøge at skaffe sig af med deres børn.
Nogle kvinder fødte og lod barnet ligge. Andre lagde børnene under dynen, til de døde, eller kvalte deres nyfødte med de bare hænder, og en enkelt har druknet sit spædbarn i en natpotte. Og bagefter er de små lig blevet pakket ind og anbragt i kommodeskuffer, gravet ned under hønsehuse, smidt ud ad vinduer til hundene eller kastet i ajlebeholdere på landet.
Det er et grumt kapitel af den nyere danmarkshistorie, som ikke er fortalt. Det bliver det nu med historikeren Agnete Birger Madsens nye bog, ’Et barnelig i en kuffert. Om fødsler i dølgsmål, barnemord og fosterfordrivelse i Danmark 1900-1950’.
