Det pulserende gadeliv buldrer løs i bydelen Whitechapel. Røde dobbeltdækkere holder ind mellem gadeboder, der sælger kufferter, nøgler, sjaler og islamiske klædedragter. Hundeluftere baner sig vej forbi skoleelever, forretningsfolk og kaffeslubrende cafégæster. Det er eftermiddag i London.
I et diskret kælderlokale under en slikbutik i en af Whitechapels sidegader er en mand i gang med at ændre verden udenfor. Han sidder foran et improviseret kateder iklædt en lang hvid kjortel og sorte sokker. På hans næseryg over det fyldige gråsprængte skæg hviler et par spinkle aluminiumsbriller.
»Som muslimer skal vi tro på, at hele verden en dag vil blive regeret af islam og sharialoven«, prædiker han ud i forsamlingen.
»Vi er i frontlinjen i en global kamp. Islam bliver skurkagtiggjort i hele Europa. Engang var det jøderne og de sorte, og nu er det os. De lider af islamofobi. Når vi læser Koranen og ser på, hvad profeten Muhammed – fred være med ham – sagde, står det klart, at de kristne og jøderne aldrig vil blive glade for os. Men vi må fortsætte vores kamp, og muslimerne er overlegne. Som Winston Churchill sagde: »En krig er vundet eller tabt, allerede før den første kugle er affyret««.
