Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Poul Erik Tøjner virker en lille smule irriteret. Vi sidder for enden af mødebordet i det bådehus, der er indrettet som direktørkontor, og har lige spurgt, om han nogle gange får en idé til en udstilling, som han så dropper, fordi han indser, den er for vild til Louisiana.
»Ja, det er da klart«, siger han. »Ellers ville man da være helt provinsiel i hovedet«.
Han har det med at lade øjnene hvile på et punkt midt imellem os, når han taler. Måske er det hybenroserne udenfor, han beundrer. Men nu ser han skiftevis på den ene og den anden, mens han fortsætter:
»Det er jo nogle andre parametre, man måler sig selv på heroppe, end I forestiller jer ...«.
