Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Som barn sov Lise Steffensen med sine to søstre på en hems under loftet i huset ved Christianias smedje. Men mange nætter sov der et barn mere på hemsen.
Eller to børn mere.
Eller tre eller fire.
Og ofte havde de børn også spist aftensmad hjemme hos Lise Steffensens mor og far. Nogle, fordi det var hyggeligt. Andre, fordi de ellers ikke havde fået noget at spise.
