Foran Kenema Government Hospital i Sierra Leone er der rejst en mindesten. På stenen er der 40 navne på læger, sygeplejersker, laboranter, teknikere, ambulanceførere og gravere, der alle har mistet livet under den aktuelle ebolaepidemi i Vestafrika. I deres kamp mod sygdommen er de kommet for tæt på deres syge landsmænd og er blevet ramt af den usynlige dræber, der kan smitte fra person til person under berøring. Sygehuspersonalet er gået til i den voldsomste ebolaepidemi nogensinde, som foreløbig har ramt 28.245 mennesker, slået 11.293 ihjel og nu heldigvis er tæt på at ebbe ud.
Den danske virolog Kristian G. Andersen fra The Scripps Research Institute i Californien – med en fortid ved Harvard University i USA og University of Cambridge i England – genkender mange af navnene på mindestenen og i særdeleshed fem af dem med overlæge S. Humarr Khan i spidsen. Gennem syv år har den danske virolog samarbejdet med dem i kampen om at karakterisere og forstå, dels hvordan ebola og den relativt ukendte virus lassa, forandrer sig i kroppen på mennesker under deres hærgen, og dels hvor sygdommene er startet.
»Mine fem afrikanske kolleger var ikke kun uundværlige samarbejdspartnere. De var mine venner under mit månedlange feltarbejde hvert år. Så jeg vil aldrig glemme dem og ved, at de har betalt den højeste pris«, siger Kristian G. Andersen i en telefon fra Californien.
For eksempel lykkedes det forskerholdet sidste år ved fælles anstrengelser at spore og identificere den første patient i Sierra Leone, som blev ramt af ebola. En kvindelig healer, der var kendt for sine evner til at helbrede folk for ebola ved at smøre urter på deres kroppe. Hun praktiserede ved at krydse grænsen til Guinea. Healeren bragte den dødelige virus ind i Sierra Leone. Hun bukkede selv under for sygdommen og 14 kvinder blev smittet, da de gjorde liget i stand ved at vaske det og samtidig kyssede den døde krop, som ritualet foreskrev.
