Trods et turbulent liv i rockens kokainbelagte overhalingsbane var det faktisk den på mange måder stoiske Mick Fleetwood, der holdt sammen på det band, der bærer halvdelen af hans navn.

Allerede før den nu 70-årige trommeslager i 1967 af guitaristen Peter Green blev bedt om at spille i et nyt band, de kaldte Fleetwood Mac, var han alkoholiker. Det var han ikke ene om i det britiske rockmiljø, men Fleetwood drak i en grad, så han blev fyret fra John Mayall’s Bluesbreakers, hvor man ellers ikke var kostforagtere.

Hans selvbiografi beretter, hvordan denne søn af en karrierepilot droppede ud som 15-årig og blev reddet af rocken. Den tog sig godt betalt.

Fra blues til stadionkonger med 'Rumours'
Fleetwood er skrap til logistik og netværk (var gift med George Harrisons svigerinde), og hans alt andet end subtile, men seje drive gjorde Fleetwood Mac til et af de bedste bluesbands.

Orkestret blev dog gennemfløjet af ulykkesfugle. For eksempel blev Green psykisk syg, hans afløser gik i religiøst eksil, så først i 70’erne flyttede resten af bandet til USA for at genopfinde sig selv.

Alene personalegennemtræk og interne stridigheder kunne fylde en navneside, så kort fortalt indså Fleetwood, at det var nu eller aldrig, da han kom i kontakt med sangskriverparret Stevie Nicks og Lindsay Buckingham.

Bluespuristerne blev sure, da det fornyede Fleetwood Mac i 1977 udgav 'Rumours'.

I dag har albummet solgt 50 millioner eksemplarer og sælger stadig, blandt andet takket være Clinton-kendingen 'Don't stop'.

Den melodiske lydefrihed står i kontrast til et band, som var ren sæbeopera med parforhold og utroskab på kryds og tværs.

Styr på livet igen
Mick Fleetwoods kokainmisbrug eskalerede, og da 80'erne bød på magre år, sniffede han i sortsyn millionformuen op og gik konkurs i 1987.

Siden har han fået styr på sit liv og økonomi – via en række Fleetwood Mac-genforeninger, men er vendt tilbage til udgangspunktet og spilleglæden.

Han leder The Mick Fleetwood Blues Band. Nu uden at dratte ned fra trommestolen.