Annonce
Fødselsdage 5. jul. 2012 KL. 08.00

50 Henrik Lykkegaard Madsen

Henrik Lykkegaard Madsen, vice president fra Svendborg, fylder 50 år i morgen

Vice president Henrik Lykkegaard Madsen er leder af rederiet Nordens project department, som har hovedansvaret for køb, salg og langtidsindbefragtning af skibe.

Henrik Lykkegaard Madsen kom til Norden for to år siden.

Han har omfattende erfaring fra shippingbranchen, herunder mere end 20 år i forskellige stillinger i Lauritzen-koncernen i Danmark, Japan, USA og Sverige, senest som vicedirektør i Lauritzen Cool AB. 2005-07 var han administrerende direktør i Thor Rederi A/S, Svendborg.

Henrik Lykkegaard Madsen har en kandidatgrad i marketing fra CBS.

navne@pol.dk