De selvbestaltede fodboldorakler, sofatrænerne, de medieudråbte eksperter, alle kan de komme i tvivl. Hvem er det nu, der er Michael Johansen, og hvem er det, der er tvillingebroren Martin Johansen, forstås. For de lave, rødhårede danskere ligner hinanden så meget af udseende, spillestil og væremåde, at de er svære at skelne fra hinanden. Især når de hjuler rundt på en kridtoptegnet græsmark.

Sådan har det været, lige siden de nu 40-årige fodboldekvilibrister i begyndelsen af 1990’erne gjorde sig kendte i Fodbolddanmark. Og anerkendte. Derfor helgarderede tv-kommentatorerne sig da også hyppigt ved ganske enkelt at benævne dem som »de to små Johansen-tvillinger« – så slap de for den svære skelneproces.

»Nogle artikler bytter om på vores navne, og der har sågar været artikler, hvor begge navne forekommer, selv om den kun handler om den ene af os. Det kan da ikke være så svært at læse et kampprogram eller tjekke navnene i en artikel, skulle man tro. Jeg har tit tænkt, at det ville være godt, hvis omgivelserne tænkte på, at der er tale om to individuelle personer, men jeg har aldrig sagt noget om det. Hvad skulle jeg gøre? Indkalde til pressemøde? Nej, det er jo ikke verdens undergang«, har Michael Johansen sagt til hjemmesiden tvillinger.com.

Andre gange gik Johansen-brødrene bare under kælenavnet ’MichaelMartin’. Eller ’tryllingerne’, fordi de var så teknisk dygtige med bolden, at de nærmest lavede magi med den.

Eller ’brødrene Tvil og Tval’ – uden at de i øvrigt selv havde rigtig styr på, hvem der var hvem.

Som to dråber vand
Hele deres liv har de to rødtoppe fra Hvidovre lignet hinanden, været tæt på hinanden, været en enhed. Lige siden 22. juli 1972, da Michael kom til verden, 8 minutter før sin lillebror, Martin. Allerede fire år senere, i den alder hvor fodboldstøvler nærmere er små fingerbøl af læder end egentlige sko, fik de lyst til at dyrke den gamle sport i en klub.

»Vores far spillede i Lejerbo, der også ligger i Hvidovre, og vores mor ringede rundt til de forskellige klubber for at høre, om de ville tage mod et par drenge på 4 år. Rosenhøj sagde ja«, har tryllingerne samstemmende fortalt Politiken.

Dermed blev to af de første professionelle spillere fodboldfostret i den lille Hvidovre-boldklub med det exceptionelt store talentarbejde. Siden er andre store navne som Daniel Agger, Michael Krohn-Dehli og Kasper Lorentzen kommet igennem samme ungdomsafdeling.

MichaelMartin gik i samme klasse, men ikke i ens tøj. Alligevel lærte de allerede dengang at reagere på hinandens navne, fordi folk ikke kunne kende forskel.

Fritiden brugte de også sammen – ofte med en bold for fødderne, ellers bare derhjemme. Konstant var de i nærheden af hinanden, og det satte sine spor.

»Martin er den tætteste. Hans opbakning eller modstand betyder mere for mig end andres«, har Michael Johansen sagt til tvillinger.com.

Boldbrødre
Også på fodboldbanen lærte de tidligt hinanden at kende. Da de først skiftede klub til traditionsrige KB og siden tog hul på seniorkarrieren i B1903, blev de netop kendt for sammenspillet, deres evne til at krølle sig vej gennem de mest kompakte forsvar med snævre driblinger og konstante afleveringer til hinanden.

I 1991 var de med til at skabe sensationer på stribe, da B1903 snød de større klubber Aberdeen, Trabzonspor og navnlig Bayern München i Uefa Cuppen.

Men først da Gentofteklubben fusionerede med KB og blev til Football Club København, slog de to offensive rødtoppe for alvor deres navne fast.

I det nye holds første sæson var ’Tvil og Tval’ blandt de væsentligste årsager til, at de hvidklædte københavnere med løvelogoet på brystet vandt mesterskabet. Og lillebror Martin blev udtaget til A-landsholdet, efter at de begge havde optrådt på U21-landsholdet.

»Martin er en lille giftig en«, begrundede landstræner Richard Møller Nielsen valget.

Alligevel forskelle
Med tiden voksede Michael dog Martin over hovedet. Først og fremmest fysisk, hvor storebroderen nu måler 1,70 meter mod lillebroderens 1,68. Men også i karrieren, som de begge to gjorde international ved at rejse til England midt i 1990’erne.

Mens Michael havde succes over fire år i klubben Bolton, opnåede Martin bare tre kampe for Coventry. Og i 2000 og 2002 opnåede storebroderen to landskampe under den nye chef, Morten Olsen – efter at Michael var rejst hjem til danske AB.

I dag er storebroren stadig i fodboldverdenen som spilleragent, mens lillebror Martin arbejder som sælger. Begge synes de, at de i store træk har nået det, de ville med fodbolden.

Begge optræder de jævnlig for KB’s oldboysmandskab sammen med andre tidligere FCK’ere som Niclas Jensen, Todi Jónsson og Diego Tur. Begge har de et par børn, hvoraf Martins ældste søn gør det ganske godt på et af AB’s ungdomshold.

»Men så kan man jo altid dæmpe det lidt, hvis han hidser sig op over et kredsmesterskab, for »du kan komme igen, når du har spillet på landsholdet, og der er lavet smædesange om dig i Jylland«, som jeg plejer at sige«, har Martin Johansen grinende fortalt Tipsbladet.