Gennem 28 år var Kirsten Stallknecht en af de mest markante skikkelser i dansk fagbevægelse som formand for Dansk Sygeplejeråd. Og hun fortsatte et højt aktivitetsniveau, efter at hun i 1996 forlod formandsposten hos sygeplejerskerne.

Listen over de poster, som Kirsten Stallknecht kan sætte et forhenværende foran, er imponerende.

For blot at nævne nogle få er der posten som formand for den internationale sammenslutning af 118 sygeplejeorganisationer, International Council of Nurses, formand for repræsentantskabet for Dansk Olie- og Naturgas-Selskab, Dong, medlem af Nationalbankens repræsentantskab, formand for hovedorganisationen FTF 1977-84, formand for Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning 1984-93 og for Teknologinævnet 1986-90 plus medlem af bestyrelsen for ATP og for Lønmodtagernes Dyrtidsfond og tidligere medlem af hovedbestyrelsen for Det Konservative Folkeparti. I 2009 forlod hun den sidste større post som formand for bestyrelsen i Wonderful Copenhagen.

»Strid madamme« og »Mor Danmark«
Kirsten Stallknecht fik mellemskoleeksamen fra Husum Skole og fortsatte i gymnasiet, hoppede dog fra og blev i stedet elev på Husassistenternes Fagskole, men endte med at blive sygeplejerske fra årgang 1960 på Rigshospitalet. Det faglige arbejde trak tidligt i hende, og i 1967 blev hun valgt til formand for Dansk Sygeplejeråd, men tiltrådte første året efter.

Offentligheden lærte hende at kende som en kontant formand for Dansk Sygeplejeråd. Kirsten Stallknecht blev kaldt alt fra en »strid madamme« og »kampvaran« til »Mor Danmark«. Hun var ikke selv uden sans for symbolik. Hendes gæster skulle forbi et par boksehandsker, inden de kom ind på hendes chefkontor i sygeplejerskernes forbundshus i København.

Svære forhandlinger og kritik
1995 blev et markant år for Kirsten Stallknecht med en langvarig og udmarvende strejke, som blev begyndelsen til enden på hendes formandsperiode. Ved forhandlingerne om nye overenskomster det år var hun på krigsstien med krav om højere lønninger til de 68.000 medlemmer.

Den tid, hvor sygeplejen blev betragtet som et kald, der bar lønnen i sig selv, skulle være slut. Resultatet blev 4,5 procent mere i løn og ikke den 15-procents lønstigning, som mange havde sat næsen op efter, så skuffelsen i medlemskredsen var enorm.

I årevis havde hun siddet som en dronning i fagforbundet, men nu begyndte kritikken at rumle om formandens evne til at reflektere den moderne sygeplejerskes krav til arbejdslivet.

Tårevædet afsked
Kirsten Stallknecht annoncerede i maj 1996, at hun trådte tilbage. På trods af den begyndende kritik var der utryghed i forbundet over for den forestående afgang og afskeden med formanden gennem næsten tre årtier. Selv måtte hun have Kleenex med på talerstolen, da det var tid til afsked. Over for tilhørerne erklærede hun, at de ikke oplevede noget bemærkelsesværdigt. Det var såmænd ikke første gang, hun fældede en tåre fra talerstolen, men ingen i salen kunne huske forgangstilfælde.

Det udadvendte liv har ikke forhindret Kirsten Stallknecht i at passe sine agurker og tomater i drivhuset hjemme i Allerød. Det har hun i øvrigt delt med den forhenværende formand for FTF, Anker Christoffersen.

Med egne ord har hun brugt otiummet på bøger og skødehund.