Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Sangskriver med musik i blodet runder de 40

Koppel. Duoen Catbird - Billie Koppel og Frank Hasselstrøm - viderefører kærligheden til det paneuropæisk-teatralske, som altid har været en af bærebølgerne for Koppels mor, Annisette.
Koppel. Duoen Catbird - Billie Koppel og Frank Hasselstrøm - viderefører kærligheden til det paneuropæisk-teatralske, som altid har været en af bærebølgerne for Koppels mor, Annisette.

Som barn løb hun ikke rundt og legede i haven, men lå på scenen med sin hund inde under sin fars klaver. Faderen hed Thomas Koppel, moderen Annisette, og som sanger hverken kan eller vil Billie Koppel løbe fra sit ophav. Mens lillesøsteren Naja Rosa på sine plader rendyrker en americanaaccent, har Billie Koppel som del af duoen Catbird siden debutalbummet i 2003 i højere grad videreført den kærlighed til det paneuropæisk-teatralske, som altid har været en af bærebølgerne for hendes mor. Billie Koppel fik sin pladedebut, da hun som teenager blev korsanger i Savage Rose. Et tidligt tegn på talentet kan høres på 'Dagene og nætterne' fra 1990-cd'en 'Gadens dronning', hvor hun synger sine egne ord, bistået af faderen på piano og onklen, Anders Koppel, på orgel. Mødet med multiinstrumentalisten Frank Hasselstrøm satte siden gang i sangskriveriet. Sidste efterår udkom det tredje Catbird-album, 'Sweet Cry'. Via danse- og koreografistudier ved Skolen for Moderne Dans er Koppel hjemmevant på de skrå brædder. Hun har medvirket i opsætninger af 'Dødens Triumf' og 'Bella Vita' og skilte sig for et par sæsoner siden ud som en mystisk dragende sanger i Anders og Peter Lund Madsens genreblandende show 'Enden er nær'. Det virker den så langtfra at være for Billie Koppel.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her