Forhenværende lektor, cand.mag. i dansk og tysk Jørgen Bonde Jensen dimitterede som 28-årig fra Københavns Universitet og blev derefter ansat som lektor i dansk på universitetet i Kiel, hvor han slog sine folder frem til 1969.

Herefter vendte den unge københavner, hvis far var vognmand og arbejdsmand, atter tilbage til Københavns Universitet, hvor han var lektor og studieleder helt frem til år 2000.

Det er ikke kun i universitetssammenhænge, at Jørgen Bonde Jensen har sat sit præg.

»Jeg har arbejdet i et dobbelt spor – dels universitetssporet, og så er jeg et meget politisk menneske, der har fulgt meget med i, hvad der er sket i medierne. Jeg har indtaget en kritisk holdning til dem, fordi de er livspulsåren i vores demokrati sammen med det politiske felt«, fortæller den pensionerede lektor.

På linje med Seidenfaden
I 1969 blev Jørgen Bonde Jensen medredaktør af Gyldendals tidsskrift for litteratur, kultur og politik kaldet Vindrosen, som blev udgivet frem til 1973.

Han var en af tidens mest fremtrædende kulturkritiske essayister og blev betragtet som en akademisk fritænker.

Han har blandt andet skrevet essaybindene ’Indblanding fra Venstre’ (1979) og ’Mit navn er hare’ (1984) om modernitetens æstetik.

Derudover har han skrevet analyser om Villy Sørensens og Klaus Rifbjergs forfatterskab.

Sidst kom bogen ’Billedstriden her i 2006 – og andre stridigheder’.

Et af essayene i bogen omhandler de såkaldte Muhammedtegninger, der blev bragt i Jyllands-Posten i 2005. Her lagde han sig på linje med Politikens daværende ansvarshavende chefredaktør, Tøger Seidenfaden, der mente, at offentliggørelsen af tegningerne var unødvendige og usympatiske.

Et politisk dyr
I dag nyder Jens Jørgen Bonde, der bor alene i København, sin tilværelse som pensionist.

Han er, siger han selv, »nogenlunde ved sine fulde fem« og nyder at arbejde videre i samme spor som før, han gik på pension. Tiden går især med at læse og skrive i eget hjem og på biblioteket.

»Jeg læser om alt muligt. Jeg er både et politisk dyr og et æstetisk orienteret menneske. Så jeg læser både om politik, kunst, arkitektur og litteratur«, fortæller han.