Navnet Ursula er gået hen og blevet en institution inden for dansk brugskunst. På den ene side henviser det nemlig til keramikeren Ursula Munch-Petersen, der i en menneskealder har lavet vidunderlige ting i ler. Og på den anden side henviser det til Ursulastellet, som selv samme Ursula Munch-Petersen skabte for Royal Copenhagen tilbage i begyndelsen af 1990'erne. Og som Ursula Munch-Petersen er Ursulastellet noget helt særligt. Farverne er klare, formerne organiske og venlige. Kanderne ligner venlige mennesker, der taler sammen, og man bliver glad langt ind i sjælen, når man stiller dem på middagsbordet eller sætter en buket blomster i dem.
Fortjent sin titel Det er ikke for ingenting, at Ursula Munch-Petersen bliver regnet for en af de største keramikere, vi har i Danmark. Hendes værk spænder over brugsgenstande til udsmykninger, hvor hendes store tidstavle om Hærvejens historie hører til et af de største og seneste værker. Hun mestrer de praktiske genstande, som man bruger i en husholdning, hendes glasurer er sublime, og hun kan fremstille krukker, vaser og figurer, der er helt særegne og Ursulaagtige langt ind i leret. Tidstavlen er værd at fremhæve, fordi den på en måde inkarnerer Ursula Munch-Petersens interesse for naturen og historien. Som barn på Bornholm gik hun omkring i den barske natur og lærte sig alle navnene på de planter og dyr, hun mødte, og i dag kan man ikke føre en samtale med Ursula Munch-Petersen, uden at hun hiver et eksempel frem fra den natur, hvor hun henter sin inspiration, og som man fornemmer har en kæmpe plads i hendes hjerte.
Ivrig debattør Det var derfor heller ikke tilfældigt, at hun sidste år udstillede en masse grøntsager og frugter i Clausens Kunsthandel i det indre København. I hendes egne øjne var det en lidt pjattet udstilling, men for Ursulafans var det skønt, at man kunne gå ind og investere i en lille hare i ler sammen med bønner, artiskokker og kartofler, som på hver sin måde er fine kunstværker - og ophav til masser af debatter, når man får gæster på besøg. Debat står også højt på dagsordenen hos Ursula Munch-Petersen, fornemmer man. Ikke blot er hun en aktiv læserbrevsskribent, der kan finde på at foreslå, at Israels Plads skal omdøbes til Palæstinas Plads; hun er også en kvinde, der i en menneskealder har forsvaret det gode håndværk og talt keramikkens sag. I bogen 'Ursula Munch-Petersen', som Teresa Nielsen udgav om 'Ursula' i 2004, er der flere eksempler på de gange, hun har forfattet breve til ledelsen på Bing & Grøndahl, Royal Copenhagen og ikke mindst programtekster i forbindelse med sine udstillinger. Ursula Munch-Petersen vil nemlig noget med sine værker og vil især gerne dele sit engagement for leret med sine medmennesker. Derfor må hun være blevet skuffet, da Royal Copenhagen var så letsindig at tage hendes Ursulastel ud af deres kollektion.
Inkarnationen af dansk design Måske solgte det ikke længere så meget, som det havde gjort på et tidspunkt, men at virksomheden ville underlægge sig markedets mekanismer på den måde vakte undren. Stellet er nemlig unikt og ikke en videreudvikling af noget, vi har set før - som alt det man ellers dyrker hos Royal Copenhagen i dag. Og så er Ursula en inkarnation af dansk design - sublim kvalitet, karakteristisk i sin form, hårdført og særdeles anvendeligt. Ursula Munch-Petersen har aldrig kendt sin far, digteren Gustaf Munch-Petersen, som faldt i den spanske borgerkrig, da hun var helt spæd. Til gengæld voksede hun op i et bornholmsk keramikdynasti i Rønne, og på trods af at botanikken havde en kæmpe plads i hendes hjerte, valgte hun at følge i moderen, Lisbeth Munch-Petersens, fodspor og uddanne sig til keramiker. Og det er vi mange, der er taknemlige for - inklusive de studerende, hun underviste på Skolen for Brugskunst. De oplevede en seriøs og engageret keramiker, der nød at udfordre elevernes ideer, og som ikke var bleg for at øse af sin egen viden for at få det bedste frem i keramikken.
Rejser som inspirationskilde Fødselsdagen skal fejres med ægtemanden, grafiker og maler Erik Hagens og naboerne til det sted, de ejer på Møn. Med Erik Hagens har Ursula Munch-Petersen udført adskillige udsmykningsopgaver, blandt andet 'Billedalfabet' i 1990 i keramik og emalje til Espergærde Bibliotek. Som unge rejste de i en lang periode i Mexico, og den rejse vender Ursula Munch-Petersen ofte tilbage til, når hun skal tale om inspirationskilderne til sit arbejde. Og arbejdet har hun ingenlunde sluppet - det viser den samling af skåle, fade og krukker, hun for nylig udstillede i Clausens Kunsthandel. Og ikke mindst hendes ihærdige indsats for at få Ursulastellet tilbage på markedet. Det sker heldigvis i 2013, hvor Kähler har planlagt at sætte hendes kander, tekopper og tallerkener i produktion igen. Forhåbentlig i den helt rigtige glasur - ellers er det ikke en ægte Ursula.