»Jeg prøver at male min fortid«, siger Lauritz Munch-Petersen et sted i sin filmiske jegfortælling ’I skyggen af en helt’.
Det projekt er svært, men forståeligt og ikke ualmindeligt. Mange vokser op i en familiehistorie fuld af fortrængninger og huller, der ikke nemt lader sig udfylde efter de ældre generationers død.
Lauritz Munch-Petersens familiehistorie på morens side fremlægges tidligt i hans film ’I skyggen af en helt’ som værende en anden og mere dyster end den, danskerne i forvejen kender.
Instruktøren er søn af keramikeren Ursula Munch-Petersen, hvis forældre var keramikeren Lisbeth Munch-Petersen og den alment hyldede surrealistiske digter og maler Gustaf Munch-Petersen.
I morfars fodspor
Som frivillig i den spanske borgerkrig blev Gustaf Munch-Petersen skudt i 1938, blot 26 år gammel. Ud over Lisbeth Munch-Petersen efterlod han sig to døtre, hvoraf Ursula Munch-Petersen er den ene.
At Gustaf Munch-Petersen forlod sin familie på Bornholm til fordel for Spanien, er det ene sår, der har sat sig spor i generationerne efter ham. At Lisbeth Munch-Petersen ikke har villet have noget at gøre med sin datter Ursula, siden denne var 13 år, er det andet og ifølge filmen mindst lige så vigtige sår, som Lauritz Munch-Petersen er vokset op med.
I ’I skyggen af en helt’ prøver Lauritz Munch-Petersen både at gå i Gustaf Munch-Petersens fodspor og at skabe et bånd mellem sig selv og mormoren, Lisbeth Munch-Petersen, der døde i 1997. Eftersom to af filmens hovedpersoner er døde, år før Lauritz Munch-Petersen laver sin dokumentar, bruger han både rekonstruktioner, en brevveksling mellem mormoren og morfaren og også sine egne mange spørgsmål til familiens historie som dynamo i sin fortælling. De greb har han både større og mindre held med at anvende.
Rekonstruktion
Lauritz Munch-Petersen fortæller os, at han besøger sin nu afdøde mormor for første gang, da hun er 89 år.
I rollen som mormor Lisbeth Munch-Petersen ses skuespillerinden Ruth Brejnholm, der spiller så naturtro, at man glemmer, at scenerne med hende er en rekonstruktion.
Faktisk spiller hun rollen som den aldrende og i begyndelsen utilnærmelige dame bedre, end Lauritz Munch-Petersen spiller sig selv. Forstået sådan, at det filminstruerende barnebarns indlagte replikker til publikum i langt højere grad har konstruktionens præg, end den livfulde ’mormor’s talen og gøren har.
Når Lauritz Munch-Petersen får klippet i besøget hos den gamle dame for at fortælle publikum om sine overvejelser, virker det indimellem som uvelkomne afbrydelser af en historie og også som en unødvendig tydeliggørelse af instruktørens eget projekt.
Mesterlig fotograf er emnet for mesterlig Wim Wenders-dokumentarDet samme gælder de lidt for mange klip til en hverdagssituation hjemme hos Lauritz Munch-Petersens familie, hvor han i modsætning til sin morfar ikke forlader sin højgravide hustru for at drage nogen steder hen. Den pointe gentages mindst en gang for meget.
Heller ikke filmens indledning fra en genopførelse i Spanien af borgerkrigens store slag ved Ebro fungerer, hvis hensigten er at vise, hvad kunstnere som Gustaf Munch-Petersen var oppe imod i sen-30’erne. Faktisk forvirrer det, at man ser nogle mænd klædt ud som soldater lege krig.
Mere mening giver det, at instruktøren inddrager forskellige Gustaf Munch-Petersen-eksperter, der kan fortælle om hans liv og hans kunst. Blandt dem Ole Sohn, der har skrevet en bog om ham.
Bedre som spillefilm
Den fravalgte datter Ursula Munch-Petersen optræder i overraskende få scener i sønnens film, og når nu ’I skyggen af en helt’ er kategoriseret som dokumentar, ville man gerne have hørt udtalelser fra Gustaf Munch-Petersens anden datter og fra for eksempel Lisbeth Munch-Petersens andre efterladte børn af hendes mangeårige ægteskab nummer 2 med maleren Paul Høm.
Måske de kunne have belyst, hvorfor Lisbeth Munch-Petersen sendte sine to ældste piger fra ægteskabet med Gustaf Munch-Petersen fra Bornholm til København, da de var teenagere? Og hvorfor Gustaf Munch-Petersen var et navn, der ikke blev nævnt i pigernes barndomshjem?
Den del af familiehistorien forbliver en gåde i filmen, hvor de mest rørende scener er rekonstruktionerne af en mormors forsoning med sit stædige barnebarn af en filminstruktør.
Dansk historisk drama er overambitiøst’I skyggen af en helt’ er en kun stedvis bevægende subjektiv dokumentar, som måske ville være faldet bedre ud, hvis den var skabt som en spillefilm inspireret af virkelige begivenheder.
I så fald havde det været nemmere at holde sig til en stil og også at holde fast i den rørende grundhistorie om en mand, der svigtede sine små børn ved at drage i krig, og en kvinde, der udsatte dem for yderligere et svigt ved at nægte at have noget med dem at gøre.
fortsæt med at læse
