Professor på Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet, dr.phil. Kirsten Drotner er blevet valgt som første formand for Science Europes videnskabelige komité for humaniora. Komiteen er én af seks nye komiteer, som udgør forskernes stemme i den nye stærke organisation for forskningspolitik i Europa.

Organisationen har til formål at styrke europæisk forskning ved at bygge bro mellem de nationale forskningsråd og Europakommissionen. Arbejdet består i at undersøge og synliggøre fremtidige forskningsbehov og i at rådgive kommissionen om forskningsudvikling.

Som formand vil Kirsten Drotner arbejde for at dokumentere og synliggøre, hvordan humanistisk forskning udgør en ressource for samfundet. Og hun vil vel at mærke gøre det på en måde, så betydningen også er tydelig for andre end forskerne selv. Det er en særlig forpligtelse og udfordring for et område, der sjældent lyser op med konkrete opfindelser og nye produkter, der er til at tage og føle på.

En af de første opgaver bliver at vælge de øvrige 14 medlemmer af komiteen. Dernæst handler det om at få skabt rammer for et godt og effektivt samarbejde både i komiteen og i forhold til de øvrige komiteer og partnere, som Science Europe samarbejder med.

At få sat et klart humanistisk aftryk på budgettet for de store aftaler om europæisk forskning, der snart søsættes, bliver en af komiteens første udfordringer.

Medieforsker
Kirsten Drotner, 60, begyndte som medieforsker tilbage i 1970'erne. Dengang fandtes der ingen medieuddannelser i Danmark, så Kirsten Drotners første undersøgelser af mediebrugere skete som studerende og senere forsker ved Engelsk Institut på Aarhus Universitet.

Her var det efter sigende kontroversielt at kaste sig over andet end de kanoniserede forfatterskaber, og det var da også kun, fordi professor Johan Fjord Jensen fra faget litteraturhistorie accepterede at være opponent ved forsvaret for hendes mediehistoriske doktordisputats, at den overhovedet kunne forsvares ved universitetet.

33 år gammel blev hun som hidtil yngste kvinde i Danmark dr.phil. i 1985. Som så mange forskere i sin generation levede hun af forskningsstipendier - bl.a. i Oxford, London, Birmingham og Vancouver, indtil hun i 1990 blev ansat som lektor ved Institut for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet.

I de følgende ti år var hun med til at udvikle instituttets profil inden for den såkaldte receptionsforskning - bl.a. som leder af Center for Børne- og Ungdomsmedier - indtil hun i 2000 blev professor ved Syddansk Universitet.

Her har hun været primus motor i at opbygge uddannelsen i medievidenskab, samtidig med at hun har fortsat sin omfattende internationale forskningskarriere. Danskeres brug af Disney, børns og unges egen medieproduktion og digital dannelse hører til hendes videnskabelige interesser.

Hun har siden 2004 stået i spidsen af Dream (Danish Research Centre on Education and Advanced Media Materials), der i øjeblikket har et omfattende samarbejde med museer og sciencecentre. Netop det tværfaglige og evnen til at skabe dialog mellem forskere og formidlere som lærere, bibliotekarer og virksomheder kendetegner hendes virke.

Hun er en flittig skribent af både bøger og tidsskriftartikler, og Kirsten Drotner har tillige skærpet sin internationale profil gennem ved universiteterne i Stockholm, Örebro og Oslo.

Forkvinde
Kirsten Drotner er medlem af Spinoza-priskomiteen (kaldet Hollands nobelpris), af Det Frie Forskningsråds bestyrelse og formand for styregruppen for formidlingssitet Videnskab.dk.

2005-09 var hun formand for Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, hun har været medlem af flere programkomiteer under Det norske Forskningsråd og også deltaget i rådets bedømmelseskomité til grundforskningscentre.

2005-09 var hun medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg, og før det medlem af Kulturministeriets hedengangne Udviklingsfond og af Public servicerådet. Hun er som eneste medieforsker medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Ud over Kirsten Drotner blev fem mandlige formænd valgt til komiteerne Engineering, Physical, Chemical and Mathematical Science, Medical Sciences, Life Sciences og Social Sciences inden for Science Europe.

Herfra oplyses det, at de seks formand alle er valgt på baggrund af deres høje videnskabelige niveau samt deres evne til at repræsentere bredden inden for det specifikke fagområde. Desuden har deres store internationale erfaring været afgørende for valget

pol