Knap to år holdt administrerende direktør Jesper Rasmussen som chef i Banedanmark.
Debatten om hans person tog en drejning, som fik ham til at meddele bestyrelsesformand Hans Skov Christensen, at han ikke ville mere. Hvad fik dig til at træffe beslutningen?
»Jeg kunne se i mediebilledet, at jeg manglede den fulde opbakning til det, som jeg mente skulle ske«. Personfikseret debatOpbakning fra hvem?
»Det brede Folketing. Det blev meget personfikseret, og det mener jeg ikke, at banen har godt af. Der er brug for diskussion om sagen og ikke om personer. Den oplevelse er ikke særlig sjov, og så vil jeg hellere lave noget andet«.
»Det er heller ikke særlig morsomt, at mine unger skal høre i skolen for, hvad nogen siger i tv om mig«. Når du siger, at du manglede opbakning til de ting, der skulle ske, hvad mener du så?
»Det er ikke, fordi der mangler opbakning fra ministeriet, men den brede diskussion af min person tjener ikke noget formål«. Hvad synes du om Dansk Folkepartis krav om din afgang?
»Det står dem frit for at have den holdning, men det er upassende at føre den type diskussioner i medierne«. Transportminister Flemming Hansen (K) undlod i DR's Profilen onsdag aften at sige, at han havde tillid til Banedanmarks ledelse. Hvad betød den udtalelse for dig?
»Hvad skal manden sige. Vi har lige haft et forløb, som bestemt ikke er særlig musikalsk. Vi får fundet fejl, og så ser det ud til at være lavet, og så finder vi nye fejl. Det er jeg bestemt ikke stolt af. Jeg kan godt forstå, at han er irriteret over det«. Skinnenettet får det vel ikke bedre af, at du holder op?
»Nej, men det kan være, at der er nogen, som vil diskutere det på en anden måde, hvis de har syntes, at jeg er i vejen eller gør tingene på en forkert måde«.
Henrik Hassenkam bliver femte administrerende direktør i Banedanmark siden udskillelsen fra DSB i 1997. Arbejdet med at finde hans afløser går straks i gang.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Danmark ligger i den absolutte bund i Europa. Nu erkender supermarked sin del i ansvaret
-
»Jeg tiggede dem om ikke at fjerne min klitoris«
-
Mike Pence kalder Trumps dieselaftale for »et forræderi« – og han er ikke alene
-
Amerikansk professor: En klassekrig truer i USA, og de rigeste har aldrig før været så bange
-
En CIA-ansat sagde, at »vi blev forsikret om, at planen var stoppet«. Nu begynder den stort anlagte retssag
-
En genert borgmester i en lille by i Peru er blevet lagt ned af henvendelser fra hele verden – på grund af sit navn
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kasper Andersson
Debatindlæg af Kim Phillips-Fein
Få de bedste historier i indbakken
Vi har nyhedsbreve om alt lige fra klassisk musik til chefredaktørens anbefalinger.
Leder af Marcus Rubin
Klumme af Christian Jensen