Mærsk spillede dobbeltspil om sin holdning til forsvarlig ophugning af skibe i 2013 og 2014.
Mens det danske rederi udadtil kaldte det uforsvarligt over for både mennesker og miljø at skrotte skibe på åben strand i Bangladesh og Indien, så tjente Mærsk på at presse et tysk rederi til at sende 14 skibe til ophugning præcis de to steder.
Det viser fortrolige kontrakter, som Politiken i dag kan afsløre indholdet af i samarbejde med mediecentret Danwatch og TV 2 Nyhederne.
Mærsk: Vi påvirkede uheldigt
Forelagt kontrakterne erkender Trond Westlie, finansdirektør og medlem af Mærsks øverste ledelse, at Mærsk har opført sig forkert.
Mærsk-skib skrottes på strand i Bangladesh i strid med løfter»På denne aftale ser vi klart, at vores påvirkning er gået i den forkerte retning, og at den type påvirkning er uheldig. Det er noget, som vi helst ikke bør gøre«, siger Trond Westlie.
Vores påvirkning er gået i den forkerte retning.
Jacob Sterling, Mærsks daværende chef for bæredygtighed, skrev 30. august 2013:
»Folk i badesandaler på stranden er OK. Men folk i badesandaler og uden sikkerhedsudstyr, som hugger store fragtskibe op med håndværktøj er simpelthen forkert«.
Dobbeltspil om badesandaler
Det var Mærsks officielle politik, som Mærsk ikke alene selv brystede sig af, men også slog andre rederier i hovedet med.
Samtidig forhandlede Mærsk med det tyske selskab MPC Capital om at afbryde en kontrakt om 14 skibe, som Mærsk havde chartret hos MPC Capital.
Mærsk ønskede skibene trukket ud af markedet og skrottet to år før kontrakten udløb.
Rød blok: Minister må gribe ind mod MærskEt nøglepunkt i kontrakten var, at MPC forpligtede sig til at skaffe »den højst mulige pris« pr ton skrottet stål. Hvis prisen kom over 447 dollar pr ton, skulle Mærsk have overskuddet udbetalt.
Enkeltbillet til Bangladesh
Den slags priser for stål kunne på det tidspunkt kun opnås tre steder i verden, fastslår Rajesh Verma, shippinganalytiker hos analysebureauet Drewry:
»I den periode kunne man kun få en pris på 447 dollar på værfter i Bangladesh, Indien eller Pakistan, der er kendt for at have værfterne med de laveste standarder i ophugningsindustrien«.
Mærsk slækker krav til miljø og sikkerhed for at spare en milliard på at få gamle skibe skåret ituSådan gik det også: Af de 14 skibe blev 11 hugget op på åben strand i Indien, 3 i Bangladesh, blandt andet på et værft, hvor et besøg i august i år dokumenterer arbejdere »i badesandaler og uden sikkerhedsudstyr, som hugger store fragtskibe op med håndværktøj«, som Mærsk tog afstand fra og kaldte »simpelthen forkert«.
»Det burde vi ikke have gjort«
»Vi erkender, at vi ikke burde have indgået en aftale, der ansporede ejeren til at finde den højeste stålpris«, lyder et skriftlig svar fra Mærsk.
Vi erkender, at vi ikke burde have indgået aftalen.
Den tyske tv-station NDR afslørede i 2015, at et af de 14 skibe blev skrottet i Bangladesh under et nyt navn, ’Cashel’.
Mærsks talsmand svarede dengang, at skibene tilhørte MPC.
Mærsk tjener penge på farlig ophugning»Det er deres skibe og derfor deres ansvar at skibene bliver genbrugt under sikkerheds- og miljømæssigt forsvarlige vilkår«, sagde talsmanden.
»Vi har ansvar«
Forelagt de kontrakter, som nu er kommet frem i lyset, erkender finansdirektør Trond Westlie, at også Mærsk bærer et ansvar for de 14 skibes skæbne:
»Som udgangspunkt er det ejerens ansvar. Men fordi vi ser, at vores moralske ansvar rækker ud over vore egne skibe, siger vi, at vi også forsøger påvirke beslutningerne med hensyn til de lejede skibe. Her har vi påvirket i den forkerte retning, og det beklager vi«, siger han.
Var årsrapport ukorrekt?
Da Mærsk i anonymiseret form omtalte affæren i sin årsberetning for 2014, fralagde Mærsk sig ansvaret for at skrotningen kom til at ske i Bangladesh:
»Vi fulgte vores politik som siger, at vi ikke sælger til ureguleret skrotning. Selv om vi vedvarende tilskynder til ansvarlig genbrug (af skibe, red.), er vi ikke i stand til at påtvinge andre vores politik«.
Kontrakten, som nu kommer frem i lyset, siger det modsatte: Mærsk tilskyndede en skibsejer, MPC Capital, til netop at skrotte 14 skibe på »uregulerede« værfter i Bangladesh og Indien.
Trond Westlie, lyder det for dig som om det er i overensstemmelse med sandheden, hvad der står i den officielle årsberetning?
»Som du præsenterer det ser jeg, at der kan stilles spørgsmål ved det. Men før jeg svarer, skal jeg gå det igennem og se både hvad der står i teksten i rapporten og hvordan vi skal svare«, sagde Mærsks finansdirektør i et interview fredag eftermiddag.
Mærsk bad minister om støtte til ophug i IndienI et skriftligt svar lørdag afviste Mærsk blankt at have udtrykt sig forkert om sagen i årsberetningen:
»Tilskyndelsen til at skrotte til høje stålpriser kan ikke sidestilles med at »påtvinge andre vores politik«. Beslutningen og ansvaret vedbliver at ligge hos skibets ejer, som kunne have truffet et andet valg end det pågældende værft i Bangladesh«.
Det sker igen lige nu
Politiken, Danwatch og TV 2 Nyhederne afslørede søndag endnu et hul i Mærsk politik om ansvarlig ophugning af skibe:
Det 52.000 tons tunge olieproduktionsskib ’North Sea Producer’, som har tjent Mærsk i 32 år, er blevet slæbt til Bangladesh, hvor det lige nu bliver skrottet blandt legende børn på en åben strand, under forhold som Mærsk tager afstand fra, efter at Mærsk solgte skibet i april.
Norma Martinez er journalist hos Danwatch.
fortsæt med at læse


























