Hykleri. »Mærsk har tidligere pralet med, at virksomheden ikke ville acceptere beaching, som er det denne form for skrotning kaldes. Nu vender den så på en tallerken, fordi den vil tjene endnu flere penge. Det er jo hykleri«, skriver Pia Olsen Dyhr (SF).
Foto: S. Rahman.

Hykleri. »Mærsk har tidligere pralet med, at virksomheden ikke ville acceptere beaching, som er det denne form for skrotning kaldes. Nu vender den så på en tallerken, fordi den vil tjene endnu flere penge. Det er jo hykleri«, skriver Pia Olsen Dyhr (SF).

Pia Olsen Dyhr

Derfor bør Mærsk politianmeldes

Skibsindustrien er helt åbenlyst for grådig til at kunne regulere sig selv.

Pia Olsen Dyhr

I sidste uge troede vi, at vi havde set det værste. Her kom det frem, at Mærsk fik ophugget skibe på en strand i Indien under arbejdsforhold, man tror er løgn.

Mærsk har ellers i årevis pralet af, at de kun fik skrottet skibe på en bæredygtig måde. Jeg var mildt sagt chokeret, da afsløringerne kom Indien kom frem.

LÆS DEBATINDLÆG

Men i dag har vi lært, at vi slet ikke havde set det værste endnu.

Det uafhængige medie- og researchcenter Danwatch har fundet frem til, at et Mærsk skib er endt til skrotning på en strand i Bangladesh. Her er forholdene så slemme, at det er mig en gåde, hvordan ledelsen i Mærsk kan sove godt om natten. For Mærsk er udmærket klar over, at virksomheden er medskyldig i de arbejdsforhold, de fattige arbejdere udsættes for på stranden, samtidig med at miljøet bliver svinet så voldsomt til.

Her går arbejderne rundt på en strand blandt kæmpe containerskibe. De har klipklappere på, som man normalvis har på, når man er på en strand. Men hvis man arbejder med at skrotte containerskibe, hører det ingen steder hjemme. Et synspunkt, som Mærsk også havde i 2013, indtil grådigheden tog overhånd.

Arbejderne på stranden i Bangladesh går rundt i klipklappere, fordi de selv skal sørge for deres sikkerhedsudstyr. Men det er der ikke råd til, når man tjener et sted mellem 30 og 50 kroner om dagen.

Skrotning af skibe er så uanstændig og skrækkelig en praksis, at vi skal gøre alt for at stoppe den

En anden af de helt store tabere er miljøet. Når skibene havner på stranden, sker det ved, at de bliver sejlet ind med høj fart, hvorefter de strander, når de rammer strandkanten. I den proces skrabes den meget miljøgiftige bundmaling af, og når skibet skal skrottes, flyder det med farlige kemikalier. I sandet kan man se, at der er efterladt olierester, bly, asbest og PCB, som et stærkt forurenende stof, der kan give hjerneskader hos børn.

Sagen er meget alvorlig. Det er helt klart en overtrædelse af EU's Transportforordning og Baselkonventionen i EU at bugsere et skib fyldt med farlig kemi til ophugning i Bangladesh. Er Mærsk juridisk set medskyldig? Det ved vi ikke, for Mærsk vil ikke ud med detaljerne i handlen. Og derfor mener jeg, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen bør politianmelde Mærsk og tage kontakt til sin britiske kollega for at bede den britiske regering handle i sagen.

Alle oplysninger i sagen er ikke fremme, da vi endnu ikke ved konkret, om Mærsk har brudt loven. Men det er en klar mulighed, og det vil en politianmeldelse kunne klargøre.

Mærsk sætter miljøet og arbejdernes liv og helbred på spil for at spare nogle kroner, mens den selv svømmer i milliardoverskud

Skibet blev bugseret fra en engelsk havn til Bangladesh som et dødt skib, og det skrottes nu. Da det forlod havnen i England, blev GPS’et slukket, så man ikke kunne følge det. Det er meget mistænkeligt. Hvis det er tilfældet, at skibet var i en EU-havn, da det blev solgt til skrotning, så er det i direkte strid med EU-lovgivningen og Baselkonventionen og helt klart et eksempel på den ulovlige affaldsturisme, som jeg troede i hvert fald danske firmaer også vil til livs. Det har Mærsk tit pralet med – senest i deres bæredygtighedsrapport fra 2014.

Skrotning af skibe er så uanstændig og skrækkelig en praksis, at vi skal gøre alt for at stoppe den. Det er helt uacceptabelt, at Mærsk, som er verdens største rederi, bruger denne praksis og i øvrigt bryder reglerne. Hvis vi får politianmeldt Mærsk, så sagen kan undersøges til bunds, så vil det sende et stærk signal til Mærsk og til resten af shippingverden om, at det her er fuldstændig uacceptabelt, og det er en praksis, de skal holde sig langt væk fra.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er tidligere tilfælde, hvor man også har politianmeldt rederier, der bryder loven. Det gjorde Svend Auken i 1998, og det gjorde Connie Hedegaard i 2005.

LÆS MERE

Sagen vidner om en enorm grådighed hos Mærsk. Virksomheden sætter miljøet og arbejdernes liv og helbred på spil for at spare nogle kroner, mens den selv svømmer i milliardoverskud. Sidste år tjente Mærsk 6,25 mia. kr. og det vil koste dem 200 mio. kr. årligt at få ophugget skibe under ordentlige og lovlige vilkår. Det er en usmagelig grådighed.

Virksomheden har tidligere pralet med, at den ikke ville acceptere beaching, som er det denne form for skrotning kaldes. Nu vender den så på en tallerken, fordi den vil tjene endnu flere penge. Det er jo hykleri.

Det her viser, at der er behov for stram regulering på området. Industrien kan ikke regulere sig selv. I nogle år praler den med god såkaldt 'Corporate Social Responsibility', men pludselig bliver fristelsen for stor, og grådigheden tager over. Det er Mærsks opførsel og denne sag et helt tydeligt bevis på.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce