Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hykleri. »Mærsk har tidligere pralet med, at virksomheden ikke ville acceptere beaching, som er det denne form for skrotning kaldes. Nu vender den så på en tallerken, fordi den vil tjene endnu flere penge. Det er jo hykleri«, skriver Pia Olsen Dyhr (SF).
Foto: S. Rahman.

Hykleri. »Mærsk har tidligere pralet med, at virksomheden ikke ville acceptere beaching, som er det denne form for skrotning kaldes. Nu vender den så på en tallerken, fordi den vil tjene endnu flere penge. Det er jo hykleri«, skriver Pia Olsen Dyhr (SF).

Pia Olsen Dyhr
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Derfor bør Mærsk politianmeldes

Skibsindustrien er helt åbenlyst for grådig til at kunne regulere sig selv.

Pia Olsen Dyhr
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I sidste uge troede vi, at vi havde set det værste. Her kom det frem, at Mærsk fik ophugget skibe på en strand i Indien under arbejdsforhold, man tror er løgn.

Mærsk har ellers i årevis pralet af, at de kun fik skrottet skibe på en bæredygtig måde. Jeg var mildt sagt chokeret, da afsløringerne kom Indien kom frem.

LÆS DEBATINDLÆG

Men i dag har vi lært, at vi slet ikke havde set det værste endnu.

Det uafhængige medie- og researchcenter Danwatch har fundet frem til, at et Mærsk skib er endt til skrotning på en strand i Bangladesh. Her er forholdene så slemme, at det er mig en gåde, hvordan ledelsen i Mærsk kan sove godt om natten. For Mærsk er udmærket klar over, at virksomheden er medskyldig i de arbejdsforhold, de fattige arbejdere udsættes for på stranden, samtidig med at miljøet bliver svinet så voldsomt til.

Her går arbejderne rundt på en strand blandt kæmpe containerskibe. De har klipklappere på, som man normalvis har på, når man er på en strand. Men hvis man arbejder med at skrotte containerskibe, hører det ingen steder hjemme. Et synspunkt, som Mærsk også havde i 2013, indtil grådigheden tog overhånd.

Arbejderne på stranden i Bangladesh går rundt i klipklappere, fordi de selv skal sørge for deres sikkerhedsudstyr. Men det er der ikke råd til, når man tjener et sted mellem 30 og 50 kroner om dagen.

Skrotning af skibe er så uanstændig og skrækkelig en praksis, at vi skal gøre alt for at stoppe den

En anden af de helt store tabere er miljøet. Når skibene havner på stranden, sker det ved, at de bliver sejlet ind med høj fart, hvorefter de strander, når de rammer strandkanten. I den proces skrabes den meget miljøgiftige bundmaling af, og når skibet skal skrottes, flyder det med farlige kemikalier. I sandet kan man se, at der er efterladt olierester, bly, asbest og PCB, som et stærkt forurenende stof, der kan give hjerneskader hos børn.

Sagen er meget alvorlig. Det er helt klart en overtrædelse af EU's Transportforordning og Baselkonventionen i EU at bugsere et skib fyldt med farlig kemi til ophugning i Bangladesh. Er Mærsk juridisk set medskyldig? Det ved vi ikke, for Mærsk vil ikke ud med detaljerne i handlen. Og derfor mener jeg, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen bør politianmelde Mærsk og tage kontakt til sin britiske kollega for at bede den britiske regering handle i sagen.

Alle oplysninger i sagen er ikke fremme, da vi endnu ikke ved konkret, om Mærsk har brudt loven. Men det er en klar mulighed, og det vil en politianmeldelse kunne klargøre.

Mærsk sætter miljøet og arbejdernes liv og helbred på spil for at spare nogle kroner, mens den selv svømmer i milliardoverskud

Skibet blev bugseret fra en engelsk havn til Bangladesh som et dødt skib, og det skrottes nu. Da det forlod havnen i England, blev GPS’et slukket, så man ikke kunne følge det. Det er meget mistænkeligt. Hvis det er tilfældet, at skibet var i en EU-havn, da det blev solgt til skrotning, så er det i direkte strid med EU-lovgivningen og Baselkonventionen og helt klart et eksempel på den ulovlige affaldsturisme, som jeg troede i hvert fald danske firmaer også vil til livs. Det har Mærsk tit pralet med – senest i deres bæredygtighedsrapport fra 2014.

Skrotning af skibe er så uanstændig og skrækkelig en praksis, at vi skal gøre alt for at stoppe den. Det er helt uacceptabelt, at Mærsk, som er verdens største rederi, bruger denne praksis og i øvrigt bryder reglerne. Hvis vi får politianmeldt Mærsk, så sagen kan undersøges til bunds, så vil det sende et stærk signal til Mærsk og til resten af shippingverden om, at det her er fuldstændig uacceptabelt, og det er en praksis, de skal holde sig langt væk fra.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er tidligere tilfælde, hvor man også har politianmeldt rederier, der bryder loven. Det gjorde Svend Auken i 1998, og det gjorde Connie Hedegaard i 2005.

LÆS MERE

Sagen vidner om en enorm grådighed hos Mærsk. Virksomheden sætter miljøet og arbejdernes liv og helbred på spil for at spare nogle kroner, mens den selv svømmer i milliardoverskud. Sidste år tjente Mærsk 6,25 mia. kr. og det vil koste dem 200 mio. kr. årligt at få ophugget skibe under ordentlige og lovlige vilkår. Det er en usmagelig grådighed.

Virksomheden har tidligere pralet med, at den ikke ville acceptere beaching, som er det denne form for skrotning kaldes. Nu vender den så på en tallerken, fordi den vil tjene endnu flere penge. Det er jo hykleri.

Det her viser, at der er behov for stram regulering på området. Industrien kan ikke regulere sig selv. I nogle år praler den med god såkaldt 'Corporate Social Responsibility', men pludselig bliver fristelsen for stor, og grådigheden tager over. Det er Mærsks opførsel og denne sag et helt tydeligt bevis på.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden