Annonce
Annonce
Økonomi

Kvinder taber 10 procent i løn per barn

Udviklingen i mænd og kvinders løn er ens indtil første børnefødsel - så knækker kurven brat. Vi har en forestilling om ligestilling, men nedenunder ligger stadig, at børn er mors ansvar, siger professor.

Det er dyrt at få børn. Og det er i høj grad moderen, der betaler, viser ny forskning.

Når en dansk kvinde føder det første barn, falder hendes løn og pensionsopsparing markant. Ti år efter vil hvert barn i snit have skåret 10 procent af kvindens indkomst, i forhold til, hvordan den ville have set ud, hvis lønnen havde fortsat udviklingen fra før, hun blev mor.

For en gennemsnitlig dansk kvinde med to børn er løntabet altså cirka 20 procent.

»Vi kan se, at mænd og kvinder, der får børn sammen, stort set har samme udvikling i deres løn i de fem år op til barnets fødsel. Men så falder kvindens løn brat, mens mandens er upåvirket. 80 procent af løngabet mellem mænd og kvinder kan forklares med, at hun får børn«, siger Jakob Egholt Søgaard, ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet.

350.000 børn

Sammen med to forskerkolleger fra London School of Economics har han analyseret økonomiske data om forældrene til 350.000 danske børn født i perioden 1985-2001. Forældrenes løn er betragtet over 15 år - fem år før fødslen og ti år efter.

Det, at moderens lønudvikling dykker og aldrig kommer tilbage til den, hun havde før fødslen, kaldes child penalty - børnestraf. Årsagen er ifølge forskerne tre faktorer:

Tilstedeværelse på arbejdsmarkedet, antallet af arbejdstimer og timelønnen.

LÆS OGSÅHer er ’børnestraffen’ vendt på hovedet

Dels holder kvinderne langt hovedparten af barslen, dels vælger mange bagefter at gå ned i tid og at søge mod den offentlige sektor eller andre virksomheder, der i forvejen har mange kvinder med børn ansat. Og det trækker generelt deres lønniveau ned.

»Det er svært at sige, om det er kvindernes eget valg, eller om det skyldes normer, hun føler sig underlagt«, siger Jakob Egholt Søgaard.

Forestilling om ligestilling

Spørger man Anette Borchorst, der er ligestillingsforsker og professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, er svaret klart:

Vi har en dominerende forestilling om, at vi har ligestilling i Danmark, men derunder ligger stadig en forventning om, at børnene er moderens ansvar.

Beslutningen om at gå på deltid og arbejde i det offentlige - med deraf følgende lavere løn - er ikke altid et aktivt valg, mener hun.

»Der er i mange fag en stærk deltidskultur, bl.a. for sygeplejersker og i butikker. Og nogle kvinder føler, at når de har små børn, er der ikke andre måder at få det til at hænge sammen på«.

Skal man ændre på mønsteret, der rammer kvinders indkomst hårdt ved børnefødsler, må arbejdsmarkedets parter på banen. Og så kræver det politisk vilje og interesse for, hvordan familie- og arbejdsliv kan hænge bedre sammen - herunder flere barselsrettigheder til mænd, mener professoren.

Spar selv op

»I øjeblikket bliver det fra politisk side gjort til familiens eget valg, hvordan man indretter sig. Men en presset mor til små børn, der vælger deltid, kan ikke nødvendigvis overskue konsekvenserne af det på 20 års sigt. Det går f.eks. ud over hendes pensionsopsparing, og det er et problem, hvis hun senere bliver skilt«, påpeger Anette Borchorst.

Netop i en skilsmissesituation kan det blive meget tydeligt, hvis en kvinde har sparet for lidt op til sin alderdom. På det tidspunkt er det ofte for sent at rette op på det, for jo senere man begynder, jo større beløb skal man kunne afsætte.

Siden 2007 har reglerne i Danmark været, at man ikke deler pensionerne ved skilsmisse, men tager hver sin opsparing med ud af ægteskabet. Man kan aftale at dele pensionerne, men det kræver en tinglyst ægtepagt - og sådan en aftale laver kun 8 procent af alle ægtepar.

»Man skal hverken satse på at gifte sig eller skille sig til en god pension, men hver især spare op, så man kan klare sig«, konstaterer Anne Seiersen, underdirektør i Forsikring&Pension, der er pensionsbranchens organisation.

Her ser man også resultatet af ’børnestraffen’. Kvinder sparer i gennemsnit kun 80 kroner op til pension for hver 100 kroner, mænd lægger til side.

»Kvinders pension afspejler de valg, de træffer på arbejdsmarkedet, for eksempel om at holde længere barsel, være på deltid og gå tidligere på pension. De valg har konsekvenser, og det bør man være bevidst om«, siger hun.

Hendes råd til kvinder er at aftale med manden, at de sammen fylder op på hendes pensionsopsparing under dagpengedelen af barsel og en eventuel senere deltidsansættelse. Hun er godt klar over, at det ofte falder sammen med, at familien ikke har penge hængende på træerne.

»Men pension er altid et spørgsmål om, hvorvidt man skal bruge pengene nu eller gemme dem til senere«.

Redaktionen anbefaler

Her er 'børnestraffen' vendt på hovedet

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce