København. Store altaner til nybyggede lejligheder erstatter børnefamiliernes behov for at flytte til en villa i forstaden. Som her i en af de nye højhuse ved Amager Strandpark.
Foto: Jacob Ehrbahn

København. Store altaner til nybyggede lejligheder erstatter børnefamiliernes behov for at flytte til en villa i forstaden. Som her i en af de nye højhuse ved Amager Strandpark.

Lejligheden er blevet den nye forstadsvilla

Før flyttede købestærke københavnere ud af byen, når de fik børn. Nu bliver de.

Privatøkonomi

Beboerne i Københavns nyeste boligkvarterer tjener flere penge og har oftere børn end resten af byens indbyggere.

En kortlægning af nyopførte boliger viser, at de i høj grad er blevet hjem for en samfundsgruppe, som ellers har været sjælden i storbyen: højtlønnede børnefamilier.

Københavnere har i gennemsnit 278.000 kroner i årsindkomst. Men for beboerne i boliger, som er bygget fra år 2000 og frem, lyder indkomsten på 372.000 kroner årligt.

De nye boliger har samtidig langt oftere beboere, som er enten børn på 0-5 år eller voksne på 30-49 år. Det viser tal fra en endnu ikke offentliggjort analyse, som Københavns Kommune har foretaget.

Den særlige beboersammensætning skyldes, at nybyggeriet netop er målrettet denne gruppe, vurderer forskere.

»Det appellerer til børnefamilierne, at de nye lejligheder er store – og større end meget af det andet boligbyggeri, der præger København. Og det er dyrere, hvilket gør det naturligt, at beboerne har højere indkomster«, siger Curt Liliegreen, der er chef for Boligøkonomisk Videncenter.

Det har længe været et mål for landets største kommune at holde på de ressourcestærke borgere, som uddannes fra storbyens mange læreanstalter. For oftest flytter de købestærke københavnere nemlig ud til forstædernes villakvarterer, når uddannelsen er til ende, og når der bliver brug for barnevogn.

Familier vil både have by og have

De nye boliger er lejlighedskomplekser med store altaner, som siden årtusindskiftet især er skudt frem på Islands Brygge og i Ørestad, påpeger en ekspert i forbrugeradfærd.

»De nye københavnske børnefamilier vil stadig gerne have de udearealer, de ville få med hus og have i forstæderne. Det er ikke ualmindeligt, at de går efter store lejligheder med altaner på helt op til 30 kvadratmeter. Det har før været sjældent i København, men kan fås i disse nybyggede boligområder«, siger Jesper Bo Jensen, der er ph.d. i statskundskab og driver firmaet Fremforsk.

Når mange børnefamilier ønsker at blive i storbyen, skyldes det, at flere arbejdspladser ligger i storbyens centrum. Men en del af forklaringen skal også findes i, at mange – modsat tidligere generationer – ikke vil undvære byen, når de får børn.

»Det gælder især folk, der arbejder med arkitektur, design og reklamer – de har svært ved at se sig selv i parcelhusene«, siger Jesper Bo Jensen.

»Her adskiller de sig fra aarhusianerne. For dem er parcelhus med terrasse og havegrill stadig drømmen. For mange københavnere er havedrømmen skiftet ud med kæmpestore altankasser«.

Men familiernes indryk i det københavnske nybyggeri betyder også, at mange med høj indkomst kommer til at bo sammen i de nye boligkvarterer. Dermed flytter man beboersammensætningen fra forstædernes villakvarterer ind i de nye byområder.

»København er i forvejen ved at blive en dyrere by. Men når man samtidig bygger så mange flere store boliger, presser man folk med lav indkomst ud af byen«, siger Curt Liliegreen.

Den udvikling er overborgmester Frank Jensen (S) opmærksom på.

»Det er herligt, at børnefamilier med god indkomst gerne vil blive boende i København – en sejr i forhold til dengang, de flyttede ud, så snart de fik chancen. Men vi vil ikke have en by, der knækker midt over i fine nye kvarterer med høj indkomst og gamle kvarterer med lav indkomst«, siger Frank Jensen.

»Hvis det sker, bliver vi utrygge ved hinanden. Så får vi mange børn fra socialt belastede familier på samme skole. Boliger og skoler hænger sammen«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hver femte bolig skal være almen

Han vil gøre beboersammensætningen mere blandet ved gøre det obligatorisk, at en femtedel af fremtidigt nybyggeri skal være almene boliger med lavere huslejer.

Det er imidlertid ikke en enkel manøvre. Planloven skal ændres, før kommunen kan stille den slags krav. Og selv hvis det sker, vil det mange steder være for dyrt for et alment boligselskab at bygge, fordi grundpriserne er steget.

»Derfor må vi også have mulighed for at understøtte boligselskabet, ved at kommunen giver en økonomisk kompensation«, siger Frank Jensen.

På det seneste har noget tydet på, at Frank Jensen kan få sit ønske opfyldt. Planloven hører under miljøminister Kirsten Brosbøl (S), og da Østerbro Avis i sidste måned spurgte hende til en ændring af loven, svarede Kirsten Brosbøl:

»Jeg arbejder på at finde en løsning, som kan sikre almene boliger og dermed en blandet by. Det er hensigten, at kommuner skal kunne planlægge almene boliger, og at det kan ske på arealer, der ikke allerede er planlagt boliger på. På den måde kan vi forhåbentlig undgå byer, der kun er for de rigeste«.

Politiken ville gerne spørge Kirsten Brosbøl, hvor langt hun er med løsningen, men Miljøministeriet meddeler, at hun nu ingen kommentarer har til sagen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce