Frank Falentin Sørensen har nu selv stoppet betalingerne på det gamle studielån, han håber det forælder og forsvinder i Skats kriseramte gældsinddrivelse.
Foto: Peter Hove Olesen

Frank Falentin Sørensen har nu selv stoppet betalingerne på det gamle studielån, han håber det forælder og forsvinder i Skats kriseramte gældsinddrivelse.

Fra arkivet: Han lånte 290.000 kroner og har betalt en million tilbage, men skylder en mere

63-årige Frank Falentin Sørensen har været fanget i et statsligt gældsfængsel i over 20 år. Flere end 4.000 danskere slås stadig med 30 og 40 år gammel studiegæld. Slip dem fri, lyder appel.

Privatøkonomi

»Jeg bliver aldrig færdig med det lån. Og nu går jeg snart på pension ...«.

Solen hænger lavt over Tisvildeleje, helt derude, hvor Nordsjælland bliver til Kattegat. En smuk ny dag tager form i en eksplosion af farver, lys og varme, der til forveksling ligner en sommerdag.

Det er lige til at blive høj af, og måske er det derfor, Frank Falentin Sørensen føler anledning til at undskylde, at humøret har det med at dykke, hver gang han finder sagen frem fra skuffen.

Studielån blev økonomisk mareridt

Faktisk vil han slet ikke røre ved den. Eller snakke om den. For så vender det hele tilbage.

Følelsen af afmagt, vrede, bitterhed, fordi store dele af tilværelsen har været præget og påvirket af det statsgaranterede studielån, han optog dengang i 1970’erne, hvor han, som så mange andre, var en fattig, ung studerende, der ikke kunne få hjælp hjemmefra.

»Lånet er 40 år gammelt, jeg har betalt af på det i mere end 20 år, og jeg skylder stadig en million, selv om jeg går på pension om halvandet år«.

Lad nu de her mennesker slippe, det er på høje tid

Knap 290.000 kroner lånte Frank Falentin i banken i perioden fra 1974 til 1987, hvor han først afsluttede et studenterkursus og derefter tog fat på at uddanne sig som psykolog.

Selv om lånet var garanteret af staten, forlangte bankerne renter på helt op til 21 procent for at låne penge ud til datidens studerende.

Og selv om staten for længst har overtaget de brutale lån og pillet toppen af de rå renter, har de mange studieår og det løbende rentetaxameter nået at forvandle Falentins lån til et økonomisk mareridt.

Næsten en million kroner har han betalt tilbage, alligevel skylder han stadig omkring en million til statskassen. For de penge, han har betalt tilbage, har stort set kun dækket renterne. Og det, selv om han i perioder har øget de månedlige afdrag fra de normale 4.500 kroner til 8.500 kroner.

Nægter at betale flere afdrag

Alle forsøg på at få gælden eftergivet er slået fejl. For uanset hvor absurd et lån forekommer, er det stort set umuligt at få eftergivet gammel studiegæld, hvis man har evnen til at betale den.

Og det har Falentin og hans hustru, der driver Lundekollektivet i Tisvildeleje, et bosted for unge med psykiske problemer.

»Jo, jeg kan godt betale de månedlige afdrag, men det er ikke pointen; pointen er, at jeg har betalt min studiegæld, flere gange endda, pointen er, at det ikke er rimeligt, at et forholdsvis beskedent studielån skal koste mig og min familie op mod to millioner kroner«.

Nu vil jeg simpelthen ikke være med mere, så må de trække mig i retten eller korsfæste mig på bytorvet

»Jeg kunne måske forstå det, hvis det var en bank eller et privat inkassofirma, der plukkede mig; men det er staten. Og jeg har betalt min skat med glæde hele livet og gør det fortsat«, siger Falentin og tilføjer: »Det piner mig, at min absurde gæld også skal forpeste min kones tilværelse«.

Hidtil har Skat opkrævet de månedlige afdrag på Falentins studielån, men den trafik blev indstillet i efteråret 2015, da Skat lukkede og slukkede det kuldsejlede digitale inddrivelsesystem EFI.

Siden da har Frank Falentin i et anfald af civil ulydighed og opsparede frustrationer indstillet betalingerne i et håb om, at de kaotiske tilstande i Skats inddrivelse vil få hans gæld til at forældes og forsvinde for altid.

»Kald mig naiv, det er jeg nok. Men nu vil jeg simpelthen ikke være med mere, så må de trække mig i retten eller korsfæste mig på bytorvet«, siger Frank Falentin, der heller ikke kan låne penge eller omlægge familiens boliglån til tidens lave boligrenter. Også her er vejen blokeret af det gamle studielån.

4.000 borgere kan ikke betale

Og han er langtfra den eneste dansker, der slås med 30 og 40 år gamle, statsgaranterede studielån. Det præcise antal kender ingen.

Men Skat har registreret godt 4.000 inddrivelsessager, hvor lige så mange borgere har misligholdt tilbagebetalingen af de gamle studielån for et samlet beløb på 390 millioner kroner, inklusive påløbne renter. Det oplyser Skat til Politiken.

Dertil kommer yderligere omkring 100 statsgaranterede studielån af samme type, som administreres i regi af Udbetaling Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I 2013 oplyste den daværende SU-styrelse til dagbladet Information, at omkring 5.000 borgere fortsat betalte af på de gamle studielån.

Men nu er det på tide, at staten ’løslader’ de borgere, der stadig kæmper med dyre, gamle, absurde studielån, mener advokat Line Barfod, der har ført en række sager om eftergivelse af netop de gamle studielån.

»Frem til 2010 havde man en regel om, at man kunne få eftergivet sin studiegæld, hvis man havde betalt af på den uden slinger i 15 år. Men i dag er det udelukkende folk med tydelige sociale og økonomiske problemer, der kan få eftergivet deres gæld«, forklarer Line Barfod, der arbejder som advokat i firmaet Foldschack & Forchhammer, og som også tidligere har været folketingsmedlem for Enhedslisten.

Tabte sagen i Landsskatteretten

Line Barfod repræsenterede også Frank Falentin Sørensen, da han i 2013 forgæves forsøgte at få eftergivet sin gæld. Først afviste Skat anmodningen i en afgørelse, der blandt påpeger, at Frank Falentin har brugt usædvanlig mange år, nemlig 21 år, på at få sin psykologuddannelse.

Jeg kan godt forstå, at han ikke vil betale mere, men det er bare ikke nogen løsning at lade være med at betale

Og så har Falentin og hans hustru så gode indtægter, at de sagtens kan betale afdragene, fastslår Skat. Det er også familiens samlede betalingsevne, der får Landsskatteretten til at afvise Falentins krav om at få eftergivet gælden. Også selv om Falentin tilbyder at betale et sidste afdrag på 300.000 kroner for at lukke sagen en gang for alle.

Og for at fuldende nedturen afviste også daværende skatteminister Holger K. Nielsen (SF) i et svar til Folketingets Skatteudvalg, at der var behov for at hjælpe borgere som Falentin.

Men det handler slet ikke om betalingsevne, det handler om almindelig anstændighed i den statslige forvaltning, mener Line Barfod.

»Det er klart, at hvis folk forsøger sig med alle mulige krumspring for at slippe for at betale gælden, så er de jo selv ude om det. Men denne mand har jo betalt, hvad han kunne i mange år, alligevel skylder han stadig en million. Det er da ikke rimeligt«.

Gæld giver søvnløse nætter

Annette Wisborg er ekspert i gæld og rådgiver borgere med uoverskuelige gældsproblemer i firmaet Hjælp Til Gæld. Hun kalder sagen dybt ulykkelig.

»Jeg kan godt forstå, at han ikke vil betale mere, men det er bare ikke nogen løsning at lade være med at betale. Så snart Skat finder ham i systemerne, så kan Skat jo trække pengene direkte i hans løn, og gælden kan ikke forældes, for forældelsesreglerne er sat på pause, indtil Skats systemer igen fungerer«.

Annette Wisborg understreger, at hun ikke kender den konkrete sag: »Men vi kan slet ikke forestille os, hvor meget det tynger folk at bære rundt på stor gæld. Det ser jeg i mit arbejde hver dag. Det stresser, det giver søvnløse nætter, for du tænker på det hele tiden, og du kan ikke løse det, så det kører bare i ring inde i dit hoved«.

Frank Falentins sidste redningskrans er formentlig en gældssanering, hvor hele eller dele af gælden bliver slettet, mener Annette Wisborg. Men en gældssanering kan som udgangspunkt kun komme på tale, hvis man ikke ejer noget, så der skal Falentin overeje at sælge sin del af familiens ejerbolig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og når han så om kort tid bliver pensionist, ændrer hans økonomiske vilkår sig i en sådan grad, at han igen kan prøve at tilbyde Skat et forlig, for alt skal prøves, når man sidder i saksen«, siger hun.

Line Barfod mener, at de berørte borgere har betalt længe nok og meget nok. Derfor skal deres gæld slettes helt eller delvis, hurtigst muligt:

»Da man ændrede de her regler i 2010, var målet netop, at flere borgere skulle have eftergivet deres gæld. Det er ikke sket, for det er ikke begrundelse nok, at et lån er åbenlyst absurd eller har løbet alt for længe«, siger hun og tilføjer:

»Lad nu de her mennesker slippe. Det er på høje tid«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce