Onsdag drog Péter Magyar til Bruxelles for at mødes diskret med EU-toppen, selv om han først sætter sig i stolen som Ungarns nye leder i maj. Men Magyar har travlt, hvis han skal sikre, at Ungarn ikke mister cirka ti milliarder euro i coronapenge, som har været indefrosset under Viktor Orbán. For fonden udløber i år, og sidste deadline for at få godkendt sit landeprogram er i august.
Péter Magyar har lovet at komme med en ny plan for pengene i maj, og samtidig presser han på for at få udbetalt nogle af pengene på forhånd til Ungarns pressede økonomi.



























